09/01-13
-
Pressemeddelelse
Mere og bedre museum
Fusionen skal ruste museerne bedre til fremtidens krav til bl.a. forskning og formidling. Der skal naturligvis fortsat være levende museumshuse i de enkelte kommuner, men fremover vil de have et administrativt og fagligt fællesskab. I løbet af 2013 etableres de nye fællesskaber og det vil den nye organisation skulle bruge tid og kræfter på. Målet er at vi sammen kan levere endnu mere og endnu bedre museum til borgerne i Midt- og Vestsjælland.
Der skal hurtigst muligt findes et passende navn til det nye museum, der indtil andet er bestemt, går under navnet Museum Sjælland.
Fusionen har været behandlet i museumsbestyrelser og byråd og den 31. december 2012 trådte samdriftsaftalen mellem, Sorø, Slagelse, Ringsted, Odsherred, Kalundborg og Holbæk kommuner i kraft.
Hver af de deltagende kommuner har udpeget et medlem til bestyrelsen:
Ringsted kommune - Henrik Hvidesten (V), Formand for Kultur- og Trivselsudvalget
Sorø Kommune - Anita Skjoldager Eskildsen (A), Næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget
Slagelse Kommune - Ebbe Jens Ahlgren (V), Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Odsherred Kommune - Vagn Ytte Larsen (A), Næstformand for Kultur- og Folkeoplysningsudvalget
Kalundborg kommune - Peter Jacobsen (O), Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Holbæk kommune - Emrah Tuncer (B), Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Bestyrelsens øvrige medlemmer består af:
Carsten U. Larsen, direktør for Folketinget og tidligere direktør for Nationalmuseet
Rasmus Wiinstedt Tscherning, direktør for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Jørgen Smidt-Jensen, direktør for Museum Østjylland
Dorte Riisgaard, administrativ medarbejder - medarbejder rep. valgt af de ansatte på Museum Sjælland
Anneli Kunosson, museumsformidler - medarbejder rep. valgt af de ansatte på Museum Sjælland
Lørdag den 5. januar 2013 mødtes det nye museums bestyrelse for første gang og konstituerede sig med Carsten U. Larsen som formand og Peter Jacobsen som næstformand. Bestyrelsen konstituerede desuden Eskil Vagn Olsen som direktør for det nye museum indtil der er fundet en blivende leder. Bestyrelsen arbejder i skrivende stund med stillingsopslag og ansættelsesprocedure for en museumsdirektør.
På Museum Sjælland glæder medarbejderne sig til at modtage gæster på alle afdelingerne i 2013, hvor der allerede nu er mange gode og spændende udstillinger og aktiviteter på tapetet.
Relevant information
http://www.soroe.dk/