10/04-12
-
Pressemeddelelse
Ny formand for SOSU-Lederforeningen
Ny formand
Søren Clausen blev på SOSU-Lederforeningens generalforsamling i marts enstemmigt valgt som foreningens nye formand. Det er en glad og stolt Søren Clausen, der afløser Inger Margrethe Jensen, som takker af efter mere end ti år på posten.
"Vi har med SOSU-Lederforeningen fået skabt en stærk organisation til at varetage social- og sundhedsskolernes interesser. Det er gjort godt og med succes de sidste mange år med Inger Margrethe Jensen som formand, og det er min ambition at fortsætte og styrke den kurs, der er udstukket. Foreningens fokus vil fortsat være at søge politisk indflydelse og samarbejde med politikere, ministerier, arbejdsmarkedets parter og de øvrige uddannelsespolitiske interesseorganisationer for at skabe de bedste forudsætninger for gode uddannelser på social- og sundhedsskolerne. Det er afgørende for at sikre kvaliteten i velfærdssamfundets kerneydelser i fremtiden.", siger Søren Clausen, formand for SOSU-Lederforeningen.
Tak til Inger Margrethe Jensen
Med valget af Søren Clausen til ny formand siger SOSU-Lederforeningen også farvel til Inger Margrethe Jensen efter mere end et årti som formand. Inger Margrethe Jensen er heldigvis stadig en del af foreningen som direktør for SOPU København og Nordsjælland, der er en af landets største social- og sundhedsskoler.
"Jeg vil på SOSU-Lederforeningens, og egne vegne, gerne takke Inger Margrethe Jensen for hendes mangeårige dygtige og ihærdige indsats for landets SOSU-skoler. Det er hendes fortjeneste, at vi som forening er nået til, hvor vi er i dag", siger Søren Clausen.
Søren Clausen er til daglig direktør for landets største social- og sundhedsskole, SOSU Sjælland, og har af flere omgange været med i SOSU-Lederforeningens bestyrelse, senest i de to foregående år.
SOSU-Lederforeningen holder afskedsreception for Inger Margrethe Jensen den 11. april kl. 15-17 i foreningens lokaler i Ny Vestergade 13, 1.sal, 1471 København K.
Mere information kan fås hos SOSU-Lederforeningens formand Søren Clausen på tlf. 40 41 17 87 og sekretariatschef Per Fruerled på tlf. 42 41 35 01.
Relevant information
http://sosu.dk
Firma
SOSU-Lederforeningen
Ny Vestergade 17, 2.sal
1471 København K,
Danmark
+45 42 41 35 01
http://www.sosu.dk