Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/10-09   -   Pressemeddelelse

Spar Nord åbner også i Svendborg

Svendborg bliver næste Spar Nord-by på Fyn. Få uger efter at Spar Nord annoncerede, at man etablerer ny bank i Nyborg, meddelte landets femte største bank torsdag, at den om kort tid også åbner i Svendborg.

Den lokale direktør er fundet, og snart er også det lokale hold på plads, når Spar Nord Svendborg åbner om kort tid.

- For 14 dage siden kunne vi offentliggøre, at vi åbner i Nyborg, og i dag er turen så kommet til Svendborg, siger bankdirektør Lars Møller.

Fjerde bank på Fyn
Spar Nords etablering i Svendborg er i tråd med bankens målsætning om at skabe en landsdækkende kæde af lokale banker ved at åbne nye banker uden for det tidligere kerneområde Nordjylland.

- Da det ikke blev os, der fik lov at overtage Fionia Bank, besluttede vi med det samme at gå tilbage til vores oprindelige plan, som går ud på at åbne vores banker selv. Og heldigvis har der været stor interesse fra dygtige, lokale bankfolk i de områder, hvor vi er interesseret i at åbne, fortæller Lars Møller.

Spar Nord Svendborg bliver efter Odense, Middelfart og Nyborg Spar Nords fjerde bank på Fyn.

Hemmelig direktør

Lars Møller regner med, at Spar Nord Svendborg i løbet af kort tid er klar til at tage imod de første kunder i det sydfynske.

- Vi har direktøren og nogle nøglemedarbejdere på plads, men vi er endnu ikke klar til at røbe deres navne, siger bankdirektøren.

Når den nye direktør er tiltrådt, vil nogle af de første opgaver være at beslutte, hvor i byen Spar Nord skal ligge, og hvem der skal ansættes.

- Som i vores 75 andre Spar Nord-banker bliver det rigtige hold helt afgørende for bankens succes. Det bliver nemlig direktøren og medarbejderne, der skal forvalte Spar Nords lokale frihedsgrader, der betyder, at beslutningerne træffes lokalt - så tæt på kunderne som overhovedet muligt, forklarer Lars Møller.

Han fremhæver samtidig Spar Nords unikke bankkoncept, der kombinerer nærheden og lokalkendskabet fra den lille, lokale bank med de kompetencer og stordriftsfordele, Spar Nord har som landets femte største bank-kæde.

Siden 2002 har Spar Nord åbnet 18 nye lokale banker uden for Nordjylland, og banken overtog i 2008 syv tidligere Roskilde Bank-filialer på Sjælland. Spar Nord-kæden består i dag af 76 lokale banker, der betjener i alt 275.000 kunder.

Relevant information

https://www.sparnord.dk


Pressekontakt


Firma

Spar Nord Bank A/S
Skelagervej 15, Postboks 162
9100 Aalborg, Danmark

  25 27 05 80

https://www.sparnord.dk

Modtag nyheder fra Spar Nord Bank A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater