Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/02-10   -   Pressemeddelelse

Acceptabelt 2009-resultat og nyt strategisk fokus

Spar Nord afslutter et udfordrende 2009 med et overskud på 145 millioner kroner - en forbedring på knap 20 procent sammenlignet med 2008. Spar Nord-ledelsen betegner resultatet som acceptabelt og sætter nu alle sejl til for at øge forretningsomfang og indtjening i de geografiske områder landet over, hvor Spar Nord i dag er etableret.

Spar Nords årsregnskab for 2009 viser en rekordstor vækst i basisindtjeningen før nedskrivninger, der for første gang når op over en milliard kroner. Nedskrivninger på udlån samt udgifter til Bankpakke I, som den økonomiske krise afstedkommer, betyder imidlertid, at bankens resultat før skat bliver på 145 millioner kroner - 17 procent højere end i 2008.

Udfordringerne i 2009 taget i betragtning betegner ledelsen det realiserede resultat som "acceptabelt".

Distributionsstyrke øget i 2009
Administrerende direktør i Spar Nord Lasse Nyby hæfter sig ved, at Spar Nord trods vanskelige markedsvilkår har fortsat sine investeringer i øget distributionsstyrke. Efter overtagelsen af syv filialer fra Roskilde Bank i 2008, etablerede Spar Nord sig i 2009 i Nyborg, Svendborg og senest Hillerød.

- Vi er kommet igennem et af de sværeste år i nyere tid med et pænt sort tal på bundlinjen, og vi har samtidig haft overskud til at gennemføre investeringer, der styrker vores fremtidige forretningspotentiale. Vi har en stærk solvens og en god likviditet, så alt taget i betragtning, er vi godt rustet til fremtiden, vurderer Lasse Nyby.

Strategi: Fra så til høste...
Siden 2002 har Spar Nord etableret 18 nye lokale banker og tilkøbt ni filialer fra andre pengeinstitutter. Det betyder, at Spar Nord-kæden i dag består af 77 lokale banker, og dermed er målet om at skabe en landsdækkende bank indfriet.

I næste fase af bankens udvikling vil det ifølge Lasse Nyby ikke længere handle om yderligere geografisk ekspansion, men om at skabe vækst i forretningsomfang og indtjening i de områder, hvor banken allerede er etableret. Samtidig vil omkostningseffektivitet blive et betydeligt indsatsområde.

- Nu, hvor vi har nået målet om at være landsdækkende, opprioriterer vi indsatsen for at blive mere omkostningseffektive og for at skabe vækst i de enheder, vi allerede har etableret. Man kan sige, at vi strategisk bevæger os fra "så" til "høste". I den forbindelse har vi besluttet, at koncernens omkostninger både i 2010 og 2011 skal holdes på niveau med 2009, og det betyder blandt andet, at vi nedlægger 100 stillinger i løbet af 2010, forklarer Lasse Nyby.

Relevant information

https://www.sparnord.dk


Pressekontakt


Firma

Spar Nord Bank A/S
Skelagervej 15, Postboks 162
9100 Aalborg, Danmark

  25 27 05 80

https://www.sparnord.dk

Modtag nyheder fra Spar Nord Bank A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater