Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/09-10   -   Pressemeddelelse

Sammenligning: Spar Nord landets billigste storbank

En ny sammenligning af landets 20 største banker afslører, at der er stor forskel på bankernes prissætning, og at Spar Nord scorer bedst som den billigste bank. Det fremgår af Penge- og Pensionspanelets nye hjemmeside og beregningsfunktion, der nu giver danskerne mulighed for at sammenligne priserne i landets største banker.

Kunder i Spar Nord slipper billigst, når rente- og gebyrregnskabet på et indlånsengagement i banken gøres op. Det viser Penge- og Pensionspanelets nye beregner, der også viser, at der er stor forskel på bankernes priser. Den årlige forskel på Spar Nord og den dyreste konkurrent er således hele 568 kroner om året ved et indlånsengagement på 10.000 kroner.

Penge- og Pensionspanelet - der hører under Økonomi og Erhvervsministeriet - baserer den nye beregner på en undersøgelse af priserne for de mest almindelige tjenester i landets 20 største banker. Målet med beregneren og den nye hjemmeside er at gøre det lettere for danskerne at finde den bank, hvor det bedst kan betale sig at være kunde.

Den nye beregner omfatter udelukkende indlån samt de typiske tjenester, der er forbundet med et indlånsengagement - eksempelvis pengeoverførsler, betaling af girokort og PBS-betalinger.

Store forskelle
Efter offentliggørelsen af den nye beregner hæfter Penge- og Pensionspanelet sig ved, at der er betydelige forskelle på omkostningerne i de forskellige banker, der er blevet undersøgt. Eksempelvis varierer prisen på et Visa/Dankort fra 0 til 150 kroner årligt, og prisen for at hæve i andre bankers automater varierer fra 0 til 6 kroner per gang. Tilsammen kan det betyde en forskel på over 500 kroner om året for den enkelte kunde.

- Vores interaktive beregner viser, at enkeltkunder betaler alt lige fra 0 til 500 kroner om året, hvis de for eksempel har et VISA-kort og jævnligt betaler regninger via netbanken. Så for de kunder, som ønsker færrest udgifter, gælder det om at vælge den rette bank eller samle flere pengesager ét sted, siger Penge- og Pensionspanelets formand, professor Carsten Tanggaard, i en pressemeddelelse fra panelet 22. september.

Den nye beregner findes på Penge- og Pensionspanelets hjemmeside www.ppp.dk.

Om Spar Nord
Med 275.000 kunder og mere end 1.500 medarbejdere er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Siden 2002 har Spar Nord åbnet 18 nye lokale banker og tilkøbt ni filialer fra andre pengeinstitutter, og i dag har Spar Nord i alt 73 lokale banker fordelt over hele landet. Spar Nord ejes af mere end 110.000 aktionærer.

Relevant information

https://www.sparnord.dk


Pressekontakt


Firma

Spar Nord Bank A/S
Skelagervej 15, Postboks 162
9100 Aalborg, Danmark

  25 27 05 80

https://www.sparnord.dk

Modtag nyheder fra Spar Nord Bank A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater