Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/09-10   -   Pressemeddelelse

SPIES slipper sommeren 2011

Fredag den 17. september sætter Danmarks største rejsearrangør Spies halvdelen af "sommeren 2011" til salg. Det drejer sig om rejserne til de mest eftertragtede ferierejsemål i Tyrkiet, Tunesien, Cypern, Grækenland, Egypten, De Kanariske Øer og evigt populære Mallorca. Desuden lanceres to nye rejsemål, Djerba i Tunesien og fem områder i og omkring Bodrum i det vestlige Tyrkiet.

Det er i første omgang Spies' egne koncept-hoteller, Sunwing Resorts, SunGarden Resorts samt Sunprime Resorts, der er salgsklare sammen med en række andre populære hoteller. De resterende af i alt ca. 800 sommerhoteller - heraf ca. 100 nye - sættes til salg i løbet af efteråret.

Det plejer at være børnefamilierne, der er først ude med at booke deres favoritter blandt de mest børnevenlige hoteller.

- Lejlighederne på vores 11 Sunwing Resorts er dem, der er mest rift om. De mest populære ferieuger i sommeren 2011 forventes solgt inden jul. Vores nye Sunwing Waterworld Resort Makadi Beach i Egypten har ligget til salg i tre uger, og over halvdelen af lejlighederne er bookede til den kommende vinter, så man skal være om sig, hvis man har kig på noget specielt, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Sommeren 2011 har Spies premiere på charter til to nye destinationer. Den ene er øen Djerba i Tunesien, hvor næsten alle hoteller ligger direkte på stranden. Den anden er Bodrum, Tyrkiets St. Tropez, med fem rejsemål i det vestlige Tyrkiet. Antallet af Tyrkiet-rejser øges med 70 % i forhold til denne sommer, mens udbuddet af Tunesien-rejser vokser med 110 %.

- Efterspørgslen stiger voldsomt efter All Inclusive - og det er der på mange af hotellerne i både Tunesien og Tyrkiet. I sommeren 2011 vil der være knyttet All Inclusive til ca. 20 % af alle vores rejser. For fem år siden var kun 3 % af rejserne med All Inclusive, siger Jan Vendelbo.

Spies har i øvrigt stor succes med at sende bornholmerne på ferie med direkte fly fra øens lufthavn. Ud over flyvninger til Antalya og Mallorca byder sommeren på en flyvning til Djerba.

Relevant information

http://www.spies.dk


Pressekontakt


Firma

SPIES A/S
Nansensgade 19 4.
1366 København K., Danmark

  +45 33 48 83 00
  +45 40 59 47 00

http://www.spies.dk

Modtag nyheder fra SPIES A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire