Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-10   -   Pressemeddelelse

Nyt milliardoverskud i Spies' rejsekoncern

Thomas Cook Northern Europe, som Spies er den danske del af, præsenterer et overskud på 1.040 millioner svenske kroner (765 millioner danske kroner). Resultatet gælder regnskabsåret oktober 2009 - september 2010. Spies' bidrag til det nordiske overskud udgør 114 millioner danske kroner.

Koncernen, der er Nordens største rejsearrangør med eget flyselskab og hoteldivision, har hovedkontor i Stockholm og fik i regnskabsåret et overskud på 1.040 millioner svenske kroner - en gentagelse af resultatet fra forrige regnskabsår. Omsætningen faldt med 9,5 procent til 11,5 milliarder svenske kroner (mod 12,7 milliarder svenske kroner i sidste regnskabsår). Overskudsgraden voksede til rekordhøje 9 procent (mod 8,2 procent i sidste regnskabsår). I Danmark leverede Spies et godt resultat og bidrog til resultatet med 114 millioner danske kroner (mod 99 millioner danske kroner i sidste regnskabsår).

- Vi er glade for resultatet, som er bedre end året før. Det er opnået under udfordrende markedsbetingelser med bl.a. en askesky og en endnu ikke afblæst finanskrise. Et resultat, som vores kompetente medarbejdere og dygtige samarbejdspartnere i og uden for landets grænser har en stor andel i, siger adm. direktør i Spies, Bjarne Hornbek.

Det gode resultat tilskrives endvidere den langsigtede satsning på at være bedst på rejsemål, som flest vil rejse til - kombineret med en konstant udvikling af unikke hotelkoncepter, der er rettet mod bestemte målgrupper. Senest har etableringen af hotelkæden Sunprime, der henvender sig 100 procent til par, der rejser uden børn, været en stor succes, mens hotelkæden Sunwing, der er målrettet mod familier, fortsætter med at vokse.

Spies har samtidig styrket sin generelle markedsposition på populære rejsemål som f.eks. Mallorca, Tyrkiet, Egypten og De Kanariske Øer.

- Hele 97 procent af vores gæster siger, at de vil rejse med os igen næste gang, de skal på ferie. Vi satser på at levere "kvalitet for pengene," og det er derfor meget tilfredsstillende og lover godt for fremtiden, at vores gæster er så tilfredse med vores produkt, fortsætter Bjarne Hornbek.

Rejsearrangørerne Skibby Rejser og MyTravel Tango blev i det forgangne regnskabsår en del af Spies under navnene Spies Rustik, Spies City og Spies Special. Denne integrering er gået over forventning, og "ikke-charter"-delen med City og Special udvikler sig meget flot og udgør nu mere end 10 % af Spies' totale salg. Produktet er primært ferierejser til de mest populære storbyer i Europa samt de mest populære rejsemål i Østen og USA.

Den indeværende vintersæson ser desuden god ud. Der er tydelige tegn på en øget rejselyst. På nuværende tidspunkt er mere end syv ud af 10 vinterrejser solgt, hvilket er flere end sidste år ved samme tid. Thailand, Egypten og De Kanariske Øer er de rejsemål, der trækker mest.

Ønskes yderlige information, kontakt venligst:
Thomas Cook Northern Europe: Koncernchef Sam Weihagen, tlf. + 46 709 51 3349
Spies: Adm. direktør Bjarne Hornbek tlf. 40 31 08 42
Spies: Direktør Jan Vendelbo, tlf. 40 53 93 77

Relevant information

http://www.spies.dk


Pressekontakt


Firma

SPIES A/S
Nansensgade 19 4.
1366 København K., Danmark

  +45 33 48 83 00
  +45 40 59 47 00

http://www.spies.dk

Modtag nyheder fra SPIES A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire