Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-11   -   Pressemeddelelse

Malta yderligere en sommernyhed fra Spies

Nu kan Spies præsentere yderligere en nyhed til sommersæsonen 2011: Malta, det lille ørige i Middelhavet, der i 2010 fik besøg af ca. 15.000 danskere.

Malta er blot halvt så stor som Bornholm. Alligevel komprimeres her 7.000 års interessant historie, middelalderarkitektur, gode shoppingmuligheder, restaurant- og natteliv og Middelhavets klareste vand. Og både luften og havet har en behagelig temperatur fra det tidlige forår til det sene efterår.

Med Spies Special, der tilbyder individuelle rejser med rutefly eller lavprisfly og på egen hånd, kan man flyve direkte til Malta fra den 6. marts med Norwegian. Man bor i de populære ferieområder St. Julians og Sliema beliggende udenfor hovedbyen Vallettas centrum. Atmosfæren er livlig og hyggelig med gode shoppingmuligheder og masser af restauranter og caféer med lokal og international atmosfære langs strandpromenaden. Fisk, skaldyr eller kanin er nogle af ingredienserne i et maltesisk måltid, men placeringen i Middelhavet og i nærheden af Italien har også sat sit præg på den maltesiske kogekunst, og det lave prisniveau kan kun øge appetitten.

Vandet på Malta er krystalklart, og man bader først og fremmest fra platforme, for størstedelen af strandene består af klipper. Dykning, snorkling, windsurfing, bådture til de mange små strande eller middelalderbyer samt vandreture er nogle af de ting, man kan opleve på Malta.

Spies Special tilbyder otte hoteller på Malta fra gode 3-stjernede til mere luksuriøse 5-stjernede hoteller. Alle er centralt beliggende og tæt ved restauranter, shoppingmuligheder og natteliv.

Malta er Europas sydligste stat ca. 93 km syd for Sicilien og har 400.000 indbyggere. Rejsemålet passer perfekt til par, venner og familier med ældre børn. Med Spies Special er der afrejse til Malta hver søndag fra den 6. marts og i juli og august måned også om onsdagen. En uges ferie på Malta inkl. fly og 3-stjernet hotel fås fra 3.190 kr. pr. person eksempelvis med afrejse den 3. april.

Yderligere information: Direktør Jan Vendelbo, tlf. 40 53 93 77, eller udviklingschef Carsten Andersen, tlf. 22 44 24 80.

Relevant information

http://www.spies.dk


Pressekontakt


Firma

SPIES A/S
Nansensgade 19 4.
1366 København K., Danmark

  +45 33 48 83 00
  +45 40 59 47 00

http://www.spies.dk

Modtag nyheder fra SPIES A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire