03/02-11
-
Pressemeddelelse
Spies aflyser alle rejser til Egypten til og med den 31. marts
Da det ikke ser ud til, at der kommer en snarlig afklaring på situationen i Egypten, indstiller Spies alle rejser til Egypten frem til og med den 31. marts. Indtil nu har rejserne blot været aflyst frem til den 23. februar.
- Det sker først og fremmest af hensyn til alle vores indbookede gæster, som ikke skal svæve i uvished længere end højst nødvendigt, siger Jan Vendelbo fra Spies. - Vi vil gerne give vores kunder mulighed for i god tid at sikre sig en alternativ rejse i stedet for at skulle vente til sidste øjeblik.
Alle berørte gæster vil blive kontaktet direkte af Spies og tilbudt ombooking til et nyt rejsemål eller pengene retur. Hvorvidt også rejser efter 31. marts skal aflyses, vil blive besluttet inden for to-tre uger.
Tre ugentlige ekstrafly til Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura
På trods af aflysningerne behøver de mange gæster dog ikke at gå glip af vinterferien. Det er nemlig lykkedes Spies at skaffe tre ugentlige ekstrafly med start allerede i uge 6. Det drejer sig om Fuerteventura fra Billund hver mandag samt Tenerife og Gran Canaria hhv. tirsdag og torsdag fra København.
Yderligere information: Direktør Jan Vendelbo, tlf. 40 53 93 77
Relevant information
http://www.spies.dk
Firma
SPIES A/S
Nansensgade 19 4.
1366 København K.,
Danmark
+45 33 48 83 00
+45 40 59 47 00
http://www.spies.dk