Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/04-11   -   Pressemeddelelse

10 tips: Sådan får du en bedre ferie for pengene

Rejs på ferie midt i ugen i stedet for i weekenden, hvor prisen for den samme rejse er højere.

Sådan lyder et af 10 ferieråd fra Danmarks største rejsearrangør, Spies. - Der er også gode penge at hente, hvis man kan rejse uden for højsæsonerne. Faktisk kan man spare helt op til 40 pct. på en tilsvarende rejse, hvis man tager af sted uden for skolernes ferie, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Selskabets 10 ferietips ser således ud:

1) Bestil rejsen i god tid - så er du sikker på at få lige netop det rejsemål og det hotel, som du ønsker dig.

2) Vælg det rejsemål, som passer til din økonomi - f.eks. er Tyrkiet et billigere ferieland end Grækenland.

3) Det er billigere at rejse på skæve tider af døgnet.

4) Undgå at rejse i skolernes ferie - med mindre du selv har børn.

5) 25 pct. af alle chartergæster vælger i denne sommer All Inclusive - størst besparelse i forhold til et almindelig hotel henter man i hotelkategori fire.

6) Er du mere eller mindre ligeglad med rejsemål, hotellets standard og beliggenhed, så vent med at booke til sent. Men husk: de tider er forbi, hvor man kunne sætte sig ud i lufthavnen og købe en afbudsrejse med afgang samme dag.

7) Lad dig ikke lokke af flybilletter til 99 kr. - ofte koster hjemrejsen 10-15 gange så meget. Og husk at indregne diverse tillæg for bagage, afgifter, ekspeditionsgebyr, olietillæg, bookingtillæg m.m.

8) Bestil feriebilen hjemmefra. Det giver leveringsgaranti og - som regel - en lavere pris.

9) Er man ikke til høj varme så rejs i maj og september, hvor klimaet er behageligt omkring f.eks. Middelhavet og på De Kanariske Øer.

10) De fleste charterflyselskaber giver garanti for, at deres priser på toldfrie varer er lavere end priserne i butikkerne i de danske lufthavne.

Relevant information

http://www.spies.dk


Pressekontakt


Firma

SPIES A/S
Nansensgade 19 4.
1366 København K., Danmark

  +45 33 48 83 00
  +45 40 59 47 00

http://www.spies.dk

Modtag nyheder fra SPIES A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire