Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/01-14   -   Pressemeddelelse

Spies begynder med krydstogter

Krydstogter er den hurtigst voksende rejseform. For at imødegå den voksende efterspørgsel indleder Spies nu et samarbejde med Royal Caribbean Cruise Line og deres søsterselskaber Azamara Club Cruises og Celebrity Cruises

Her til sommer kan Spies tilbyde et stort udvalg af krydstogter af forskellig længde og med spændende ruter i Middelhavet og Caribien. I programmet findes både mindre fartøjer med en intim stemning og så nogle af verdens største krydstogtskibe.

Gennem det nye samarbejde kan Spies tilbyde et bredt udvalg af krydstogter til både historiske og kendte metropoler i Middelhavet og til smukke og fascinerende paradisøer. Samtlige krydstogter kan bookes i kombination med fly og eventuelle overnatninger før og efter. Booker man med Spies, vil der i prisen altid indgå måltider og drikkepenge samt de fleste af de aktiviteter, der findes om bord.

- Et krydstogt er den ultimative ferieform, hvis man vil opleve mest muligt under ferien men alligevel nyde den bekvemmelighed og luksus, som et krydstogtskib byder på. Krydstogter er et voksende marked, og samarbejdet med Royal Caribbean Cruise Line betyder, at vi nu kan tilbyde vores kunder denne spændende ferieform og nogle af de mest spændende krydstogter på markedet, siger direktør Jan Vendelbo fra Spies.

Om det nye samarbejde siger Ken Kristensen, nordisk salgsdirektør for Royal Caribbean Cruise Line: - Vi er meget glade for, at Spies nu satser på krydstogter i samarbejde med os. Vi er markedsførende på krydstogter i Norden, og gennem samarbejdet med Spies kan vi gøre krydstogter tilgængelige for nye kundegrupper og dermed bidrage til ferieformens fortsatte hurtige vækst.

Priseksempler:
1) Krydstogt i syv nætter i det vestlige Middelhavet med Liberty of The Seas. Afrejse fra Barcelona den 19. oktober 2014, fra 5.790 kr. pr. person (eksklusiv flyrejsen).

2) Krydstogt i syv nætter i det vestlige Caribien med Allure of The Seas fra Fort Lauderdale den 16.november 2014, fra 5.195 kr. pr. person (eksklusiv flyrejsen).

###

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies' gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 27.000 ansatte opererer i over 70 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 86 fly Europas 11. største flyselskab.

Pressekontakt

Jan Vendelbo
Direktør
  +45 40 53 93 77
Torben Andersen
Kommunikationschef
  +45 40 59 47 00

Firma

SPIES A/S
Nansensgade 19 4.
1366 København K., Danmark

  +45 33 48 83 00
  +45 40 59 47 00

http://www.spies.dk

Modtag nyheder fra SPIES A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire