Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/01-15   -   Pressemeddelelse

Spies snupper førsteplads tilbage

Spies har generobret pladsen som Danmarks største rejsearrangør. Mens Star Tour i 2014 solgte ca. 13.000 færre rejser end året før, formåede Spies at holde nogenlunde på alle sine 263.064 (263.394) kunder.

Det viser en ny årsopgørelse fra RID (Rejsearrangørerne i Danmark). Star Tour solgte i alt 251.454 rejser i 2014 mod 264.523 året før. Bravo Tours er Danmarks tredjestørste rejsearrangør med 132.912 (133.806) solgte rejser.

- For os er det ikke et mål i sig selv at være Danmarks største rejsearrangør. Men førstepladsen ser vi som et klart udtryk for, at vi har tilfredse gæster. 96 pct. af dem er således klar til at anbefale os til venner og bekendte, siger Jan Vendelbo, direktør i Spies. Selskabet kan desuden bryste sig af titlen som "Danmarks bedste charterrejsebureau" - valgt af forbrugerne.

Ud over at arrangere rejser med egne charterfly tilbyder Spies også ferierejser med rutefly. - Andre årsager til vores salgssucces er vores satsning på egne koncepthoteller som Sunwing Family Resorts for familierne og Sunprime Hotels for voksne, som rejser uden børn. Disse gæster udgør i dag 15 pct. af vores salg mod blot to pct. for fem år siden. Dertil kommer, at vores eget flyselskab, Thomas Cook Airlines, netop har fået spritnye A321-fly med bedre siddekomfort og er i gang med at opgradere deres langdistancefly med helt nyt interiør og entertainmentsystem, siger Jan Vendelbo.

Spies' mål er at fastholde det høje salgstal fra sidste år. - Lige nu ser det ud til at lykkes - når det gælder salget af sommerrejser, ligger vi ca. 15 pct. foran i forhold til samme tidspunkt i fjor, fortæller Jan Vendelbo.

RID har i dag 13 medlemmer med en samlet markedsandel på 85 pct. De solgte 983.096 rejser i 2014 mod 1.100.383 året før. Nedgangen skyldes bl.a., at antallet af rejser til det urolige Egypten faldt fra ca. 84.000 til ca. 39.000.

Tallene i parentes er de enkelte bureauers salgstal for 2013: Spies: 263.064 (263.394), Star Tour: 251.454 (264.523), Bravo Tours: 132.912 (133.806), Apollo: 108.562 (117.037), Falk Lauritsen Rejser: 56.066 (62.595), Detur: 38.530 (15.116), Århus Charter: 27.676 (32.236), Primo Tours: 25.490 (21.678), Sunweb (nyt medlem af RID): 24.863, Atlantis Rejser: 17.131 (35.650), Club La Santa: 15.961 (14.741), Folkeferie.dk: 15.324 (15.464), Amisol: 4.175 (7.723) og Travel Booking (Ung Rejs): 1.888 (3.460).

Pressekontakt

Torben Andersen
Kommunikationschef
  +45 40 59 47 00

Firma

SPIES A/S
Nansensgade 19 4.
1366 København K., Danmark

  +45 33 48 83 00
  +45 40 59 47 00

http://www.spies.dk

Modtag nyheder fra SPIES A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater