26/01-15
-
Pressemeddelelse
Vores favoritdrink på flyrejsen: Vand!
De rejselystne i Norden er enige om en ting: når vi flyver ud i verden, skal de kommende feriedage med sol og varme fejres med lidt godt at drikke...
Men det er hverken øl, vin eller gin og tonic, der er den mest populære drikkevare i 10 kilometers højde. Det er derimod ganske almindeligt kildevand uden bobler. Det viser en opgørelse fra Nordens største charterflyselskab, Spies' eget Thomas Cook Airlines. Når de første slurke med vand er skyllet ned, suppleres der gerne med lidt stærkere sager.
- Tidligere var en Gammel Dansk en fast bestanddel af "morgenmenuen" hos mange af vores danske gæster - ikke mindst på fly med afrejse vest for Storebælt, men den nationale bitter er i dag fortrængt af den fyldige Bloody Mary. Eksperter mener, at visse produkter kan tabe lidt af deres gode smag i et fly, men det gør tomater ikke. Det skyldes indholdet af umami, hedder det i en forskningsrapport fra Crossmodel Research Laborator. Det forklarer måske Bloody Mary'ens succes, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines.
Men umami eller ej - den røde tomatdrink - suppleret med fem centiliter vodka - kan ikke skubbe en god gin tonic af pladsen som den mest populære drink med alkohol hos de danske flygæster.
Top 5 for de nordiske lande ser således ud:
Danmark:
1) Kildevand
2) Gin og tonic
3) Cognac
4) Carlsberg øl
5) Jägermeister
Sverige:
1) Kildevand
2) Rødvin
3) Gin og tonic
4) Whisky
5) Mariestad øl
Norge:
1) Kildevand
2) Rødvin
3) Cognac
4) Gin og tonic
5) Champagne
Finland:
1) Kildevand
2) Cognac
3) Vodka
4) Rødvin
5) Gin og tonic
Pressekontakt
Torben Andersen
Kommunikationschef
+45 40 59 47 00
Firma
SPIES A/S
Nansensgade 19 4.
1366 København K.,
Danmark
+45 33 48 83 00
+45 40 59 47 00
http://www.spies.dk