Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/03-15   -   Pressemeddelelse

Rød lampe hængt ud for påskerejserne

Spies har hængt den røde lampe ud for påskens charterrejser - og pæren har lyst i snart to uger. Ønsker man at komme til sol og varme på en traditionel pakkerejse, er der kun få ledige pladser med afgang onsdag den 1. april og Langfredag til Gran Canaria. Hvis en familie med to voksne og to børn kan vente med at rejse til uden for påskeferien, kan de sparer op til 30 pct. i april.

Danmarks største rejsearrangør, der flyver fra fem lufthavne i Danmark, vurderer, at ca. 25.000 har sikret sig en pakkerejse ud af landet i påsken. - Mest populær er Gran Canaria efterfulgt af Tenerife, Tyrkiets sydkyst, Hurghada og Thailand. Påsken er i øvrigt det tidspunkt, hvor vinterrejserne stopper, og flyene i stedet sætter kursen mod mere nærliggende rejsemål som Mallorca, Ibiza, Tyrkiet og ikke mindst de græske øer. Om vinteren går omkring 70 pct. af alle rejser til De Kanariske Øer, siger kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

Storbyferier bliver stadig mere populære i påsken. - Og det er da stadig muligt at finde pladser til shoppefavoritter som London, Barcelona, Paris og Berlin. Byer med nærliggende strande som f.eks. Barcelona, Lissabon og Palma på Mallorca vokser lige nu kraftigt i popularitet, fortæller Torben Andersen.

Pressekontakt

Torben Andersen
Kommunikationschef
  +45 40 59 47 00

Firma

SPIES A/S
Nansensgade 19 4.
1366 København K., Danmark

  +45 33 48 83 00
  +45 40 59 47 00

http://www.spies.dk

Modtag nyheder fra SPIES A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater