Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/01-13   -   Pressemeddelelse

Spillerforeningen fortsætter forhandlingerne med Brøndby IF

Spillerforeningen er forundret over, at Brøndby har udsendt en pressemeddelelse, uden at Spillerforeningen er blevet orienteret. Spillerforeningen forhandler fortsat med Brøndby IF.

Spillerforeningen har noteret sig, at Brøndby IF har udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at man vil lave en henstandsordning og aftale med Spillerforeningen vedr. "feriepenge-sagen".

Mads Øland udtaler:
- Vi er meget forundrede over, at Brøndby udsender en pressemeddelelse, som vi ikke er blevet orienteret om. Vi forhandler fortsat med Brøndby, men håber ikke at forhandlingerne skal foregå igennem medierne.

- Som meddelt den 11. september 2012 har Spillerforeningen tilbudt Brøndby en flerårig afbetalingsordning. Det er i den forbindelse væsentligt, at en sådan ordning modsvares af nødvendig sikkerhed for pengene.

Spillerforeningen er uforstående overfor, at Brøndby, siden kendelsen den 11. september 2012, har valgt at udbetale midler til simple kreditorer, på trods af Spillerforeningens privilegerede krav. I en konkurssituation er man forpligtet til at betale privilegerede krav før de simple krav. Privilegerede krav er eksempelvis løn, feriepenge og pension. Simple krav kan være øl, pølser eller transferbeløb.

Spillerforeningen vil nu fortsætte forhandlingerne med Brøndby.

Kontakt direktør i Spillerforeningen, Mads Øland, på 23 20 07 15 for yderligere information.

Relevant information

http://www.spillerforeningen.dk/


Pressekontakt


Firma

Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K, Danmark

  +45 33 30 13 36

http://www.spillerforeningen.dk/

Modtag nyheder fra Spillerforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater