Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/01-13   -   Pressemeddelelse

Spillerforeningen har rådgivet BIF-spillere om lønreduktion

I forbindelse med lønreduktionen i Brøndby IF har Spillerforeningen rådgivet truppen om de mulige konsekvenser. Spillerforeningen bider samtidig mærke i spillernes håndsrækning til klubben.

Spillerforeningen har de seneste dage været i tæt kontakt med Brøndby-truppen og rådgivet spillerne angående den lønreduktion, der skal være med til at sikre Brøndby IF's likviditet.

Direktør i Spillerforeningen, Mads Øland, uddyber:

- Vi har haft en tæt dialog med spillerne, som er blevet informeret om de konsekvenser, en lønreduktion kan komme til at betyde for den enkelte. Spillerne ved nu, hvad de går ind til, og de har været utroligt imødekommende over for Brøndby i denne proces.

- Det er godt, at klubben har fået denne håndsrækning af spillerne og de øvrige ansatte i Brøndby, slutter Mads Øland.

Forhandlingerne om en aftale med Brøndby IF om efterbetaling til Spillerforeningens medlemmer af skyldig pension, løn og feriepenge fortsætter i den kommende tid. Spillerforeningen har i dag sendt nyt aftaleudkast til Brøndby IF's advokat. Tilbage er bl.a. det væsentlige punkt, at Brøndby IF skal stille sikkerhed for de afdrag over en årrække, som Spillerforeningen tilbyder.

Kontakt Mads Øland på 23 20 07 15 for yderligere oplysninger.

Relevant information

http://www.spillerforeningen.dk/


Pressekontakt


Firma

Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K, Danmark

  +45 33 30 13 36

http://www.spillerforeningen.dk/

Modtag nyheder fra Spillerforeningen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire