Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-13   -   Pressemeddelelse

Arena Spartacus indvies i Silkeborg

Den midtjyske hede får fint besøg, når Arena Spartacus i morgen åbner i Silkeborg. Blandt deltagerne er viceborgmester Søren Kristensen og de lokale helte Henrik Tømrer Pedersen, Frank Hansen og Thomas Røll.

En massiv opbakning fra lokalsamfundet i Silkeborg, de professionelle fodboldspillere og samarbejdspartnere har været med til at realisere målet om at bringe Arena Spartacus til Silkeborg. Bispebjerg, Herlev og Aalborg har allerede hver deres arena, men i morgen er det altså den smukke midtjyske by, der er vært for indvielsen på Multibanen i Gødvad.

Her vil der være deltagelse af en de lokale profiler Henrik Tømrer Pedersen, Frank Hansen og Thomas Røll. Herudover vil viceborgmester Søren Kristensen, Spillerforeningens direktør Mads Øland samt repræsentanter fra DGI Midtjylland være til stede og sammen med Arena Spartacus-spillerne tage kampen op på banen, når der spilles showkamp på den store åbningsdag.

Arena Spartacus tilbyder børn og unge i udsatte områder et fast samlingspunkt med fodboldens som udgangspunkt og med professionelle fodboldspillere som trænere og rollemodeller. Den første arena blev indviet i efteråret 2012 i Bispebjerg, og siden da har initiativet taget fart.


Information - Åbningsdag Arena Spartacus Silkeborg

Fredag 31. maj kl. 14.30-16.30
Multibanen i Gødvad, Arendalsvej 91, 8600 Silkeborg
Alle er velkomne til åbningsdagen!

Program for dagen

14.30 - Velkomst og åbningstaler ved

Thomas Røll og Erik Lorentzen (trænere Arena Spartacus Silkeborg)
Mads Øland (direktør i Spillerforeningen)
Søren Kristensen (viceborgmester Silkeborg)
Leo Christensen (konferencier)

15.00 - Showkampe og træningsøvelser på sportspladsen

Kampe mellem Arena Spartacus-spillere, Politiet, DGI Midtjylland, Allstars og Gødvad IF
Autografskrivning, musik og gratis frugt

16.30 - Afslutning på åbningsdagen

Deltagere:

Henrik Tømrer Pedersen (Bolton Wanderes, Hull City, Silkeborg IF)
Frank Hansen (Esbjerg fB, Silkeborg IF)
Thomas Røll (FCK, FCM, Silkeborg, træner i Arena Spartacus Silkeborg)
Søren Kristensen (S, viceborgmester i Silkeborg)
Mads Øland (direktør i Spillerforeningen)
Simon Christensen (direktør i Player Social Responsibility)
René Winther Olsen (idrætskonsulent i DGI)
Peter Sig Kristensen (afdelingsleder- projekter og partnerskaber i DGI)
Konferencier: Leo Kristensen

Kontakt koordinator og træner Thomas Røll på 29 99 12 20 eller Simon Christensen på 51 20 54 08 for yderligere oplysninger.

Relevant information

http://www.spillerforeningen.dk/


Pressekontakt


Firma

Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K, Danmark

  +45 33 30 13 36

http://www.spillerforeningen.dk/

Modtag nyheder fra Spillerforeningen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire