02/10-13
-
Pressemeddelelse
Spilleres ret skal sikres i efterforskning
Det er stærkt kritisabelt, at DBU og Danske Spil har brudt persondataloven for at undersøge en sag om matchfixing. Spillernes rettigheder skal sikres.
Det er kommet frem, at Danske Spil i strid med persondataloven har overleveret personfølsomme oplysninger til DBU under efterforskningen af matchfixing-anklagerne mod Kristoffer Wichmann.
Fremgangsmåden er under al kritik, fastslår direktør i Spillerforeningen, Mads Øland:
- Det er uacceptabelt, at DBU og Danske Spil har brudt persondatolovgivningen i en sag, som vedrører et af vores medlemmer. Samtidig er det stærkt kritisabelt, at DBU og Danske Spil har forsøgt at skjule sandheden.
- Det må aldrig være virkeligheden i et land som Danmark, at man undersøger regelbrud og ulovligheder ved selv at bryde loven. DBU og Danske Spil er ikke hævede over loven. Spillernes grundlæggende rettigheder skal sikres uanset hvad, de er anklaget for, slutter Mads Øland.
Relevant information
http://www.spillerforeningen.dk/