Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/06-14   -   Pressemeddelelse

Divisionsforeningen må tilbage til forhandlingsbordet

Divisionsforeningen har standset forhandlingerne om en ny overenskomst. Spillerforeningen peger på fremskridt i forhandlingerne og opfordrer Divisionsforeningen til at komme tilbage til forhandlingsbordet.

Divisionsforeningen har valgt at stoppe forhandlingerne om en ny overenskomst. Udmeldingen kommer bag på Spillerforeningen, da der er sket fremskridt i forhandlingerne.

- Det er overraskende, at Divisionsforeningen har valgt at stoppe forhandlingerne så abrupt. Det er en aggressiv adfærd, som vi desværre kan genkende fra deres opsigelse af overenskomsten og konfliktvarslet, siger Jeppe Curth fra Spillerforeningens forhandlingsudvalg.

- Der er fortsat knaster, men der har allerede været fremskridt på flere punkter. Vi er interesserede i fortsat at mødes, og vi opfordrer derfor Divisionsforeningen til at komme tilbage til forhandlingsbordet i stedet for at bygge op til en konflikt. Det er i alles interesse at blive enige om en ny overenskomst. Det gælder både klubber, fans og spillere, fortsætter han.

- For Spillerforeningen er det afgørende at få en stærk minimumsoverenskomst, som giver beskyttelse for alle spillere. Det er især de unge, breddespillerne, spillere på lavere niveauer, skadede spillere, og spillere, der er blevet 'fravalgt' i en løbende kontrakt osv., der skal beskyttes. Dem vil vi kæmpe for, og vi vil holde Divisionsforeningen op på, at der ikke kommer forringelser i en ny overenskomst, som de har lovet, slutter Jeppe Curth.

Spillerforeningen og Divisionsforeningen mødes til et forberedende møde i Forligsinstitutionen på torsdag.

Pressekontakt

Jeppe Curth
  22 62 02 80

Firma

Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K, Danmark

  +45 33 30 13 36

http://www.spillerforeningen.dk/

Modtag nyheder fra Spillerforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater