Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-14   -   Pressemeddelelse

Divisionsforeningen vil kraftigt forringe spillernes vilkår

Der er fremskridt i forhandlingerne mellem fodboldspillerne og deres arbejdsgivere. Men hvis Divisionsforeningens nuværende krav til ny overenskomst blev opfyldt, ville størstedelen af de professionelle spillere i Danmark opleve kraftige forringelser.

- Det går vi naturligvis ikke med til. Vi vil have en overenskomst, der bygger oven på den eksisterende. Der er dog lyspunkter. Fx er vi nået til enighed på en række punkter med Divisionsforeningen, herunder at der skal være tale om en områdeoverenskomst for alle klubber og spillere, men der er stadig knaster, siger Patrick Kristensen fra Spillerforeningens forhandlingsudvalg.

Semi-professionelle rammes hårdt
- Divisionsforeningen ønsker at dele spillerne op i fuldtidsprofessionelle og semi-professionelle. Den sidste gruppe, der består af cirka 3/4, vil blive ramt hårdest og blandt andet miste pension, forsikringer og en ordentlig sammenhæng mellem arbejdstid og løn, fortsætter han.

- De spillere, som har den laveste indtægt, taber mest på Divisionsforeningens forslag. De semi-professionelle vil blandt andet ikke få en pensionsordning. Det er meget kritisk, da den også giver en forsikringspakke. Uden den er spillerne ikke dækkede ved kritisk sygdom, permanent tab af erhvervsevne efter fx sygdomme, og karrierestop-forsikringen er også fjernet, fortsætter han.

- Den meget store gruppe semi-professionelle vil ifølge Divisionsforeningens forslag blive behandlet ens og få samme løn og dækning, uanset om man træner 35 timer om ugen i 1. Division eller 10 timer om ugen i 2. Division. Det er en meget firkantet tilgang, og det viser, at Divisionsforeningen har meget lidt til overs for spillerne i Divisionerne, siger Patrick Kristensen.

Pressekontakt

Pressetelefon
  33 12 11 28
Patrick Kristensen
  51 32 56 77

Firma

Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K, Danmark

  +45 33 30 13 36

http://www.spillerforeningen.dk/

Modtag nyheder fra Spillerforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater