Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/07-14   -   Pressemeddelelse

Alle skal dækkes af ny overenskomst

Overenskomsten er vigtig for alle spillere, men det er især divisionsspilleren, der ikke kan leve af fodbolden alene eller det unge talent, der er mest afhængig af den. Det fastslår spillerne fra forhandlingsudvalget.

Spillernes forhandlingsudvalg består af Thomas Kristensen, Jeppe Curth, Patrick Kristensen, Martin Albrechtsen, Jonas Lössl, Jan Kristiansen, Kristian Kirk og Jakob Poulsen. Kendte ansigter, som kæmper for ordnede forhold i en ny overenskomst. Men det er ikke kun dem selv, de kæmper for. Tværtimod.

- Det er de færreste professionelle fodboldspillere, som klarer det på allerhøjeste niveau. Alligevel er det disse, som - forståeligt nok - fylder mest i medierne. Men for langt de fleste kontraktspillere er virkeligheden en anden, skriver spillerne fra forhandlingsudvalget i deres åbne brev og tilføjer:

- Det drejer sig om spillerne i divisionerne, som ikke kan leve af fodbolden alene, men som alligevel skal bruge meget tid på træning, kampe, transport, sponsorarrangementer osv. Det drejer sig om de spillere, der starter nede fra i en klub og måske kan arbejde sig op. Thomas Kristensen er et godt eksempel. Han har knoklet i Virum-Sorgenfri, Søllerød, AB og Lyngby inden han endte i FC København og ADO Den Haag.

- Det er især disse spillere, som overenskomsten er vigtig for. Og det er dem, som vi - sammen med bl.a. Superliga-spillerne - repræsenterer i forhandlingsudvalget. Vi fodboldspillere står solidarisk sammen fra top til bund, slutter de.

Overenskomsten sikrer blandt andet spillerne pension, forsikringer og en ordentlig sammenhæng mellem arbejdstid og løn.

Pressekontakt

Pressetelefon
  33 12 11 28

Firma

Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K, Danmark

  +45 33 30 13 36

http://www.spillerforeningen.dk/

Modtag nyheder fra Spillerforeningen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire