12/01-15
-
Pressemeddelelse
Christian Eriksen er Årets Fodboldspiller 2014
Christian Eriksen er Hessel HiRE og Spillerforeningens Årets Fodboldspiller 2014. Det mener de danske fodboldkolleger, der peger på den kreative offensivspiller som kalenderårets bedste dansker.
Christian Eriksen kan for andet år i træk lade sig hylde som Årets Fodboldspiller. Det er netop blevet afsløret ved DR's awardshow, Sport 2014. Det er Spillerforeningens medlemmer, der står bag kåringen af den danske Premier League-profil.
Christian Eriksen har i denne sæson modtaget store roser for sine præstationer i Tottenham- og landsholdstrøjen. Det er på baggrund af disse af præstationer, at den 22-årige fynbo modtager Hessel HiRE og Spillerforeningens Årets Fodboldspiller 2014.
Foruden Christian Eriksen var også Pierre-Emile Højbjerg, Kasper Schmeichel, Lasse Vibe og Lasse Schöne nomineret.
Pressekontakt
Pressetelefon
33 12 11 28