05/06-15
-
Pressemeddelelse
Erik Rasmussen ny træner for Spillerforeningen
Erik Rasmussen skal sammen med Carit Falch og Klavs Rasmussen træne Spillerforeningens FIFPRo Tournament-hold og stå for preseason-træning i juni og juli.
Spillerforeningen har sikret sig aftaler med Erik Rasmussen, Carit Falch og Klavs Rasmussen, der skal være med til at tilbyde preseason-træning på højt niveau til alle Spillerforeningens medlemmer.
"Vi er glade for at kunne præsentere så kompetente og erfarne trænere til vore preseason-træning. Med trænerteamet sikrer vi os, at de deltagende spillere har de bedste forudsætninger for at finde en ny klub og holde sig i form" siger Kresten Blæsild, der er projektleder for Spillerforeningens preseason-træning og hold til FIFPRo Tournament.
Preseason-træningen tilbydes hvert år til alle Spillerforeningens medlemmer, hvad enten de står uden kontrakt eller blot vil holde formen ved lige inden sæsonstart.
Om trænerteamet
Erik Rasmussen, tidligere træner for blandt andre FC Midtjylland og AGF.
Carit Falch, tidligere træner for Brønshøj og HB Køge.
Klavs Rasmussen, tidligere træner for blandt andre OB, Næstved og Hobro.
Disse assisteres af Christian Gyldenøhr og målmandstrænerne Emeka Andersen og Michael Charpentier.
Preseason-træning
Programmet for sommerens pre-season-træning og deltagelse i FIFPRo Tournament ser således ud:
Træningen foregår på Fremad Valbys baner på Julius Andersensvej 8, 2450 København SV.
Der er træning følgende dage kl. 17.00-18.30:
Mandag den 29/6
Tirsdag den 30/6
Onsdag den 1/7
Mandag den 6/7
Tirsdag den 7/7
Mandag den 13/7
Tirsdag den 14/7
Spillerforeningens kampe ved FIFPro Tournament:
4/7 2015: 1/8 finale. Polen - Danmark
9-10/7 2015: Mulig 1/4 finale eller træningskamp i Danmark
16/7 2015: Mulig semifinale i Amsterdam eller træningskamp i Danmark
18/7 2015: Finale i Amsterdam eller træningskamp i Danmark
Pressekontakt
Pressetelefon
33 12 11 28