09/12-15
-
Pressemeddelelse
Spillerforeningen hjælper spillere efter konkurs
Spillerforeningen var i dag tilstede i skifteretten i Næstved, hvor konklusionen blev, at FC Vestsjælland går konkurs.
Som det blev meldt ud af Spillerforeningen i en pressemeddelelse den 3. december, så er Spillerforeningen i tæt kontakt med FC Vestsjælland-spillerne og arbejder hårdt for at hjælpe dem bedst muligt igennem situationen i forbindelse med FC Vestsjællands konkurs.
Spillerforeningen har i dag fået indsat advokat Søren Aamann Jensen fra Kromann Reumert som kurator. Kurator skal nu forestå den videre ledelse af selskabet og skal bl.a. undersøge, hvilke værdier, der eksisterer i konkursboet.
"Vi intensiverer nu vores arbejde sammen med spillerne for at få fremmet deres sager overfor Lønmodtagernes Garantifond. Vi vil sikre, at spillerne får mulighed for at fortsatte deres fodboldkarriere andre steder hurtigst muligt," siger Thomas Lindrup, formand i Spillerforeningen, og fortsætter:
"Det er meget beklagelig situation for både FC Vestsjælland og spillerne, og Spillerforeningens primære opgave er nu at hjælpe spillerne så godt og hurtigt videre som muligt," slutter han.
Spillerforeningen har ikke yderligere kommentarer.
Pressekontakt
Pressetelefon
33 12 11 28