Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/04-16   -   Pressemeddelelse

Klubber skal tage spillernes sikkerhed alvorligt

I forbindelse med gårdagens pokalkamp i Parken blev spillerne udsat for en regn af genstande kastet fra tilskuere på udebaneafsnittet. Dybt kritisabelt, mener Spillerforeningens direktør, der påpeger, at det er klubbernes ansvar at få løst dette.

Efter pokalkvartfinalen mellem FC København og Brøndby IF i går, kastede tilskuere på Brøndbys tilskuerafsnit med jernrør, mønter og andre genstande efter FC København-spillerne, da spillerne var ved at gå i omklædningsrummet. Heldigvis kom ingen til skade, men det er ifølge Spillerforeningens direktør, Mads Øland, dybt kritisabelt, at man skal udsættes for det i forbindelse med sit arbejde.

- Det er jo mere held end forstand, at ingen kommer til skade. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det kan foregå. Spillerne gør deres arbejde, og så bliver de mødt med jernrør og andre kasteskyts. Det er helt uacceptabelt, og klubberne er nødt til at gøre mere for spillernes sikkerhed, siger Mads Øland og fortsætter:

- Det er jo ikke første gang, vi ser den her slags scener. Så der er nogle tydelige sikkerheds-issues, som klubberne ikke har formået at løse endnu. Det er klubbernes medarbejdere, der løber rundt nede på grønsværen, og det er klubbernes ansvar at sikre dem ordentligt.

Ifølge Mads Øland er det et problem, som klubberne skal tage hånd om med det samme.

- Det kan jo ikke være rigtig, at det skal være en del af fodbold, at man skal frygte at få et jernrør i nakken. Hverken som spiller, tilskuer, reporter eller bolddreng. Vi er simpelthen nødt til at se på, hvordan vi får sat en stopper for det med det samme, siger Mads Øland og uddyber:

- Der er ingen, der kan være tilfredse med, at den her slags opførsel kan lade sig gøre - heller ikke ude i klubberne. Og hvis klubberne lader det fortsætte, er det kun et spørgsmål om tid, før spillere kommer alvorlig til skade. At blive udsat for kasteskyts, romerlys, kanonslag og lignende er ikke en del af jobbeskrivelsen eller risikoprofilen for en fodboldspillers virke, og det må det heller aldrig blive. Vi skal have løst det her nu.

Spillerforeningen retter nu henvendelse til Divisionsforeningen om ovenstående.

Pressekontakt

Pressetelefon
  33 12 11 28

Firma

Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K, Danmark

  +45 33 30 13 36

http://www.spillerforeningen.dk/

Modtag nyheder fra Spillerforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater