26/02-13
-
Pressemeddelelse
Kunstgræs overtrumfer almindelige græs
Kunstgræs er genialt. Fodboldspillernes får en optimal sæsonstart på baner, der hverken er regntunge, mudret eller fyldt med ujævnheder, sådan lyder det klare budskab fra Jens Pedersen fra firmaet Sport-Zone, der leverer og vedligeholder kunstgræs for skoler, institutioner, sportsklubber og idrætsforeninger i hele landet.
Over alt i landet skyder de op som paddehatte. Kunstgræsbaner, flexbaner, multisportsarenaer eller bare miniarenaer. De nye baner med et underlag af kunstgræs er blevet populære, fordi de giver langt bedre betingelser for aktiviteter hele året rundt og samtidig er de lettere og langt billigere at vedligeholde end en traditionel græsbane.
- For få år siden var kunstgræsbaner et fyord i mange idrætsklubber, men i dag findes der mere end 100 klubber rundt om i landet, der tilbyder deres medlemmer at kunne spille på det, som branchen kalder for fremtidens underlag'. Det fortæller Jens Pedersen, der sidste år leverede græs til Verdens første FIFA STAR** foldboldbane i Strøby på Sjælland.
Fodbold året rundtKunstgræs fremstår i dag som naturligt græs, og det er svært at se forskel på det naturlige græs og kunstgræsset. Og for eksempelvis fodboldspillere betyder det, at adgangen til en kunstgræsbane, gør det muligt at starte sæsonen væsentlig tidligere end normalt. I realiteten giver det de heldige 'ejere' af en kunstgræsbane et forspring i forhold til konkurrenterne, som må rende rundt på en bundfrossen grusbane eller nøjes med at løbeture i skoven.
- I vores nordiske nabolande er kunstgræsset langt mere udbredt end herhjemme, og i lande som Italien, Spanien og Rusland træner og spiller mange klubber på kunstgræs, fortæller Jens Pedersen.
I Danmark er FC Nordsjælland den eneste Superligaklub, hvor der spilles på kunstgræs, men på den helt store scene har bl.a. Barcelona måtte spille på kunstgræs, da den spanske storklub i 2012 spillede ude mod Spartak Moskva i Champions League.
Start kampsæsonen på en ny kunstgræsbane- Fordelen ved en kunstgræsbane er mange. Bl.a. er den med til at skåne de almindelige græsbaner. De undgår nemlig at blive trådt i stykker i ydersæsonen, hvilket ville resultere i, at de var i en forfærdelig forfatning, når turneringsstarten skydes i gang i de tidlige forårsmåneder, forklarer Jens Pedersen.
Med kunstgræsbaner bliver de ægte græsbaner altså både bedre og billigere at vedligeholde, og endelig styrkes talentudviklingen ude i klubberne, fordi der året rundt kan spilles på et jævnt underlag. Men en kunstgræsbane kræver dog den rigtige vedligeholdelse, for at klubberne får det optimale ud af deres baner.
- Det granulat, der fyldes på et kunststofunderlag flytter sig over tid og samtidig samler der sig en masse skidt i græsset. Banerne skal helst renses minimum en, gerne to gange om året for at tilsikre en ordentlig stødabsorbering og et jævnt underlag. Derfor skal klubberne i forbindelse med anlæggelsen af banen også sørge for at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan, så de sikrer det optimale udbytte af banen, lyder det fra Jens Pedersen.
Sport-Zone anbefaler at banerne renses før forårssæsonen for alvor går i gang og igen i sommerpausen, så banerne er klar til efterårssæsonen.
Relevant information
http://sport-zone.dk/
Firma
Sport-Zone A/S
Sognevejen 10
2690 Karlslunde,
Danmark
+45 21 40 26 25
+45 21 40 26 25
http://sport-zone.dk/