Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-10   -   Pressemeddelelse

Sportseducation.dk frifundet af Østre Landsret - Maj 2010

Østre Landsret har netop frifundet Sportseducation.dk i en sag, som en tidligere elev sponsoreret af vores konkurrent, AtWork, havde anlagt mod Sportseducation.dk i maj 2008. Sagen var anlagt under påskud af, at eleven ikke havde fået det lovede antal lektioner, at niveauet ikke stod mål med det lovede, og at eleven havde fået et mangelfuldt eksamensbevis.

Østre Landsret afviste samtlige påstande i dommen afsagt fredag den 21. Maj 2010

AtWork har gennem de sidste år ført en massiv og usaglig kampagne mod Sportseducation.dk, vores lærere og elever, men samtlige disse angreb er blevet tilbagevist.
I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen tidligere udtalt, at Sportseducation.dks eksamensform lever op til de generelle krav på området. Det samme har Forbrugerombudsmanden.

Under sagen kom det frem, at eleven havde været overordentligt tilfreds med sin uddannelse som Sportsmassør hos Sportseducation.dk, indtil hun blev kontaktet af AtWork, der lovede hjælp til en retssag mod Sportseducation.dk med henblik på at kræve tilbagebetaling af vederlaget for uddannelsen.

Man må håbe, at AtWork står ved løftet om økonomisk hjælp til eleven, idet hun nu af Østre Landsret er blevet pålagt at betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Sportseducation.dk.

Jesper Schandorff, Skoleleder hos Sportseducation udtaler:

"Sportseducation.dk er naturligvis glade for, at der ikke er tvivl om, at Sportseducation.dks uddannelser er af højeste kvalitet og nyder høj anseelse. Dette understreges af den utrolige opbakning, vi har modtaget fra elever og samarbejdspartnere under sagens gang, og den betydelige vækst Sportseducation.dk har undergået de sidste år. Den støtte takker vi naturligvis for. Vi håber ligeledes, at også AtWork nu indser, at branchen som helhed lider skade under disse unødvendige angreb, og at der snarere er brug for en god og sund konkurrence end misundelse."

Sportseducation.dk har en god dialog med andre skoler i branchen og vi værdsætter at have de gode og konstruktive relationer til vores kollegaer. Vi tror på at man når længst ved at behandle sine omgivelser med respekt og at sund konkurrence sikre forbrugeren.

Relevant information

http://www.sportseducation.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Sportseducation.dk
Lille Kongensgade 20 A, 3.sal
1074 København K., Danmark

  33 13 17 78
  20 72 17 78

http://www.sportseducation.dk

Modtag nyheder fra Sportseducation.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater