Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/09-10   -   Pressemeddelelse

Butiks-tv dyrker kunderne i Interflora

Robert/Boisen & Likeminded har i en årrække skabt en lang række meget anerkendte reklamefilm for Interflora. Nu vil kæden så også have meget mere tv i selve butikkerne. Derfor installerer Interflora butiks-tv, som er koblet online via butikkens internet.

Med butiks-tv sørger kæden for, at der altid og til rette tid bliver præsenteret seneste relevante nyheder og produkter til kunderne. Mediet er med til at skabe sæsonaktuelle stemninger, minde kunderne om mærkedagene, hvordan de plejer deres blomster, blomstersammensætninger, tilbud, butiksarrangementer og meget meget mere.
- Vi har gennem de senere år søgt at udvikle sortimentet i butikkerne, så der var noget for enhver smag. Vi har suppleret blomsterbuketter med italienske specialiteter, gode vine, chokolade mm. Vi ved, at vore kunder må vente på, at deres buket bliver bundet, og hvad er mere oplagt, end at minde dem om alt det vi også kan gøre for dem, siger Lars Steen, adm. direktør hos Interflora.

Pærelet at lægge spots på tv'et
SpotProduction, der er totalleverandør af både hardware og spots, har selv udviklet softwaren til programlægning og styring af skærmene. Her er det muligt for den enkelte butik at bestille og indrykke spots. Det kan f.eks. være i forbindelse med Open by Night, byfest, fødselsdag, en ny ansat eller en butiksaktivitet med vinsmagning på en lørdag. Programlægning af skærmen er ultra nem - man logger ind på nettet og trækker de spots op på skærmen, som man vil have vist.

Butiks-tv får positiv respons
SpotProduction i Filmbyen i Århus står for udrulning og har kontaktet og præsenteret alle 488 butikker for konceptet . Modtagelsen har været meget positiv, og allerede nu er de første 100 butikker oppe at køre.
- Vi anser blomsterbutikker som et meget egnet sted for levende, kreativ kommunikation, og vores målinger viser, at kunderne opfatter det som en relevant og inspirerende service. De står jo allerede i butikken for at handle! Samtidig er mange af butikkerne meget små, men med deres nye tv-kanal får butikken mulighed for at fremvise hele Interfloras sortiment, siger kreativ direktør og medejer af SpotProduction, Ruben Rubani.

Vedlagt Foto 1) Ruben Rubani, direktør og medejer af SpotProduction

Vedlagt Foto 2) Heidi, indehaver af Frøken Flora i Århus "Jeg er meget glad for mit butiks-tv. Det giver en lille butik som min mulighed for at udstille de varer, som jeg ikke har plads til i selve butikken."


Relevant information

http://www.spotproduction.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

SpotProduction A/S
Filmbyen 23 4
8000 Århus C, Danmark

  70 215 100
  Kirsten Friberg

http://www.spotproduction.dk/

Modtag nyheder fra SpotProduction A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire