Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/03-11   -   Pressemeddelelse

Bilka vælger SpotProduction som totalleverandør af instore TV

Bilka var en af de første varehuskæder i Danmark, som fik etableret live skiltning. Nu udskifter de alle deres PC'er, som tidligere var drivkraften bag systemet til fordel for den langt mere tidssvarende og stabile løsning fra SpotProduction.

SpotProduction har i forvejen leveret instore TV til alle Bilkas Hus og Have-afdelinger, Prisgaranti-standeren ved indgangen, skærme i Sporten, touchskærme til bestilling af Take Away grillmad, Bistro m.fl. SpotProduction har dermed allerede bevist, at de er en professionel og innovativ leverandør inden forbåde hardware, software, kreativ produktion og service.

Bilka og SpotProduction bygger nu videre på det velfungerende samarbejde og SpotProduction overtog fra januar 2011 alle aktiviteter i forbindelse med instore TV ved kasselinien, i gangarealer, ved kundecenter m.fl.

- Vi er meget stolte over, at være kommet så langt med Bilka, at vi nu har underskrevet en aftale omkring alle nuværende og fremtidige online kanaler i Bilka. Aftalen har stor prestigemæssig værdi og betyder at SpotProduction har styrket sin position, som en af landets største udbydere af online TV og kreativ produktion af spots hertil, siger direktør Ruben Rubani.

I samarbejdet med Bilka vil SpotProduction også indgå i et tæt samarbejde medClear Channel, som allerede igennem flere år har solgt medieplads på skærmene på Bilkas kasselinie.
- Vi vil fremover producere kreative spots til Clear Channels annoncører og dermed sikre os, at både Bilka og annoncørerne får en positiv totaloplevelse af deres investering i mediet, siger Ruben Rubani.

Et stærkt koncept og en fælles strategi

- Med valget af vores nye leverandør vil vi samle alt, hvad vi gør med digital skiltning samme sted. Det giver os mulighed for at få et ensartet koncept og udtryk, som skal styrke os i målet om at skabe en positiv indkøbsoplevelse,siger Steffen Lystbæk, planlægningschef i Bilka.
- Vi mærker en enorm interesse fra vores leverandører for at bruge live skiltning, hvilket opleves som et utal af små skærme ofte tilfældigt placeret rundt omkring med eller uden lyd. Med valget af én instore TV leverandør er det vores ønske, at samle vores leverandøres ønsker i én løsning, som passer designmæssigt ind i vores butikker og på steder, hvor de vækker mest opmærksomhed. Beslutningen betyder samtidig en forenkling af programlægning, drift og service. Der er nu kun et sted at ringe hen, hvis skærme skal flyttes eller spots skal indrykkes.

En sikker og fremtidssikret løsning

Ud over Bilka (Dansk Supermarked) strømmer kunderne til SpotProduction. Som den eneste blandt udbydere på markedet af instore TV tilbyder SpotProduction en "ægte" player løsning med indbygget brugervenligt skabelonsystem. Dette er interessant, da der netop ikke er tale om en PC, men udelukkende en appliance eller player med et server-brugerinterface som tilgås via internettet. Kunderne siger dermed nej tak til Windows software, mekaniske dele, blæsere der tiltrækker støv, popup meddelelser som afbryder programmet og virusangreb, som alt sammen udgør en plage for PC-baserede instore TV løsninger.
Playeren og softwaret som SpotProduction har udviklet er desuden bygget over åben standard, så kunden kan skifte udbyder uden at skifte hardware. Det betyder, at systemet er fremtidssikret og rustet til udviklingen på markedet for online TV.

For yderligere information:
Ruben Rubani, Direktør og Partner SpotProduction, telefon 22 50 23 55

Relevant information

http://www.spotproduction.dk/


Pressekontakt


Firma

SpotProduction A/S
Filmbyen 23 4
8000 Århus C, Danmark

  70 215 100
  Kirsten Friberg

http://www.spotproduction.dk/

Modtag nyheder fra SpotProduction A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire