Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/12-13   -   Pressemeddelelse

SprayCph er først med stor lyd i 3D

SprayCph er en af branchens mest forankrede leverandører af lyd til radio og tv, og som de første i landet tilbyder de nu audiospots i 3D.

I "gamle dage" var stereo det helt store, og da the Beatles udgav plader med trommelyd i højre side og sang i venstre, gik verden amok.
Siden da er der ikke sket meget med audio. Kvaliteten er naturligvis væsentligt forbedret - så meget at nogle nok ligefrem savner den charmerende nålestøj på de knivskarpe waw-filer, men rent teknisk er der ikke sket det helt store. Før nu.

Som de første i Danmark tilbyder SprayCph et alternativ til det gamle stereobillede, ved at kombinere teknikken fra surround sound med en ny teknologi, som via to kanaler føres gennem høretelefonerne, hvori effekten skabes.

Med 3D-teknologien kører bilen i radioreklamen ikke længere "bare" fra højre mod venstre i lydbilledet, men kommer bagfra eller skråt på i så virkelighedstro en grad, at man fristes til at kigge sig over skuldreren.

Teknologien åbner op for en række nye muligheder i audioproduktionen, som hidtil har placeret sig midt i lydbilledet, og SprayCph forudser en epoke af udfordrende lyd, hvor kampagneidéen i stigende grad skræddersyes omkring 3D-teknologien.

Partner i SprayCph, Torben Johansen, fortæller: "som inkarneret lydentusiast er 3D-teknologien interessant, fordi den skaber endnu klarere billeder i lyden end hidtil. MP3-lyd, som i virkeligheden er i enormt dårlig kvalitet, er blevet det format, de fleste hører, men med den nye 3D-teknologi kan vi springe rammerne for lydproduktioner, som vi kender dem."

3D-teknologien anvendes blandt andet med succes i Finland og kan nu også leveres af SprayCph.

Pressekontakt

Sonny L. Vestergaard
Direktør
  +45 31 11 16 13

Firma

Spray ApS
Kronprinsessegade 20A
1306 København K, Danmark

  31111613
  31111613

http://spraycph.dk

Modtag nyheder fra Spray ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire