Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/09-11   -   Pressemeddelelse

PINShield: International Pinkode App i lækkert design

For få timer siden lancerede danske Springfeed Consultancy PINShield: En ny mobil app, i lækkert design, som kan gemme dine pinkoder på en sikker og brugervenlig måde.

PINShield gemmer og beskytter dine koder ved brug af et gitter hvori din kode er visuelt repræsenteret. Det komplette gitter med alle koder samt tilfældige tal gemmes. PINShield har ingen viden om dine koder. Din kode er gemt i gitteret og kun du ved hvor den gemmer sig. Dette sikrer din kode imod tyveri både i den virtuelle og den virkelige verden.
PINShield har fokus på sikkerhed. Derfor bliver koder kun gemt på den enkeltes telefon og ikke et 'sted oppe i skyen'. En offline løsning øger samtidig brugervenligheden, da PINShield ikke kræver internetadgang og man derfor har adgang til sine koder hvor som helst, når som helst.

En app til flere
Til at starte med er app'en udviklet til iPhone og Android, men en version til Windows Phone er på vej. "Det er udelukkende fordi, at iPhone og Android er de platforme der får størst fokus p.t. og derfor vil kunne drive flest brugere. Vi vil gerne nå ud til så mange som muligt. Hvis det viser sig, at blive en succes i andre lande, udvikler vi også f.eks. en BlackBerry version" siger adm. Direktør for firmaet bag PINShield, Springfeed Consultancy, Jens Vesti.

App med accent
"De fleste danskere kender sikkert idéen bag PINShield fra de såkaldte 'huskekort' som de modtager sammen med betalingskort fra banken. Med PINShield vil vi gerne udbrede den gode idé internationalt og har derfor oversat den til dansk, engelsk, fransk, spansk og tysk" fortsætter Jens Vesti.

Brugervenlig
PINShield har en lettilgængelig guide, der hjælper brugeren med at komme godt i gang. Vejledningen tilpasser sig hvor end man befinder sig i app'en. Du får hjælp til rådighed alt efter på hvilken side du befinder dig.
Traditionelle 'huskekort' indeholder kun 40 felter. For at mindske risikoen for misbrug og for at understøtte talkoder på mere end de typiske 4 tal, som associeres med betalingskort, indeholder PINShield-skemaet 100 felter.
Rent teknisk består PINShield af kendt mobilteknologi. Til gengæld er der kræset ekstra for designet og sikkerhed til gavn for brugerne.

Læs mere og download på http://pinshield.com/

Relevant information

http://pinshield.com/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Springfeed Consultancy
Njalsgade 106, 2
2300 København S, Danmark

  60 94 28 21
  60 94 28 21

http://www.springfeed.com

Modtag nyheder fra Springfeed Consultancy på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater