Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/11-10   -   Pressemeddelelse

Ny generation af energibesparende lysskilte - fra SRI Sign Solution A/S

Man ser dem overalt: Lysskilte med reklamebudskaber. Både outdoor og instore anvendes de i stort omfang. Nu har SRI Sign Solution A/S udviklet et helt nyt lyspanel, der kommer til at sætte nye standarder for reklameskilte. Der er tale om et ekstremt tyndt (kun 6 mm dybt) lysskilt med LED dioder, som kan anvendes både indendørs og udendørs.

Lyspanelet adskiller sig fra alle eksisterende løsninger på området:

For det første er skiltet særdeles energivenligt: Afhængig af størrelsen vil strømforbruget ligge lige i underkanten af 9 watt pr. meter - hvilket med garanti vil vække jubel i en tid, hvor de fleste virksomheder bestræber sig på at reducere energiforbruget.

Desuden er lysudbyttet mere end 100% større end tidligere set - og lysfordelingen er helt jævn og ensartet. Opmærksomhedsværdien vil derfor være meget høj, uanset hvilke farver og budskaber, skiltet forsynes med.

Afslutningsvis er skiltet både vandtæt og fleksibelt. Det betyder, at det også er velegnet som reklameflade på køretøjer og som udendørs butiksskilte.

SRI Sign Solution A/S har selv stået for produktudviklingen af skiltet, som helt konkret består af en lysledende plade med et unikt og patenteret mønster - samt et smalt og ligeledes patenteret LED armatur af aluminium, der oplyser pladen fra siderne.

Vi har med dette nyudviklede LED skilt skabt et miljøvenligt alternativ til eksisterende reklameskilte, og det vil kunne finde anvendelse overalt. Også fx på messestande, hvor virksomheder gerne vil vække maksimal opmærksomhed - men samtidig ønsker en stand, der kan opbygges og nedtages i en fart.

Relevant information

http://www.sri.dk


Pressekontakt


Firma

SRI Sign Solution A/S
Brolæggervej 10
6710 Esbjerg V, Danmark

  75159000

http://www.sri.dk

Modtag nyheder fra SRI Sign Solution A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire