Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/03-12   -   Pressemeddelelse

Velsmagende Nordfjendsøl direkte fra gruekedlen

Hos Staarup Haandbryg fremstilles de forskellige ølmærker på gammeldags maner. Udover at øllet bliver brygget i gruekedler, som i gamle dage, er der intet gammeldags over, det mere og mere efterspurgte håndbryggeris gyldne dråber.

"Vi har haft rigtig god respons på vores forskellige øltyper og efterspørgslen er mærkbart stigende. Vi oplever at vores kunder i højere grad vil udfordres, i forhold til smag og det forsøger vi at leve op til, uden at miste tråd med traditionerne," fortæller brygger John Smith.

De forskellige øltyper fra Staarup Haandbryg er blevet godt modtaget af forbrugerne. Opskrifterne er nutidige og smagsvariationerne bærer tydeligt præg af gennemtænkt håndværk, der på en og samme tid virker bekendt men også udfordre smagsløgene. Staarup Haandbryg er næsten er klar til at frigive deres forårsbryg, Bukkebruse, som lanceres ved et eftermiddags/aften åbent hus arrangement hos Staarup Haandbryg den 08.03.2012.

Benene godt plantet i den midtjyske muld
Staarup Haandbryg der ligger mellem marker og enge tæt på Skive og Limfjorden, har siden 2010 brygget specielle overgærede langtidsholdbare øl, på 2 gammeldags gruekedler. Øltyperne fra Staarup er overgærede. Overgæret øl er levende øl. Fra mæskning til øllet er drikkeklart går der minimum 6 uger, men der kan sagtens gå meget længere tid. Nogle af de overgærede øltyper har godt af, at modne og bliver kun bedre hvis man gemmer det.

For Karen og John Smith, der står bag håndbryggeriet, er lokal forankring en vigtig del i ølproduktionen.
"Inspirationen til smagsnuancerne i vores forskellige øltyper, finder vi ofte i vores nærområde. Her i Nordfjends* er der højt til himlen uanset om det er sommer eller vinter. Vi er omgivet af enge og marker samt Limfjorden, som vi her på egnen bare kalder fjorden. Disse meget forskelligartede landskaber er store inspirationskilder til vores håndbryggede øl," forklarer Karen og John Smith.

Certifikatbryg - En opskrift kun til dig
Staarup Haandbryggeri tilbyder også firmaer og private, at få brygget deres helt egen øl, med smagsnuancer valgt af kunden i samarbejde med brygger John Smith. Kundernes egen øl leveres selvfølgelig med egen etikette hvor man kan påtrykke firmalogo, en festlig besked til gæsterne m.m.

"At brygge en helt speciel øl for et firma, en restaurant eller en privatperson er en spændende opgave. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan bruge som smagsgiver i øl: Vilde planter, ingredienser fra jule¬bagningen, rødder og nødder. Hvis du har en god idé kan vi sammen lave en opskrift, som bringer den gode smag frem," lover brygger John Smith.

Staarup Haandbryg har allerede leveret Certifikatbryg en af de større turistattraktioner på egnen, nemlig Hjerl Hede som har fået brygget 2 helt egne øltyper hvor den ene indeholder bynke og den anden bynke og tidselblomst, plukket på frilandsmuseets og på egnen deromkring.

"At brygge øl er et håndværk med gamle og stolte traditioner, som vi selvfølgelig respekterer, selvom vi nytænker sammensætning og smagsnuancer. Vi glæder os til fortsat at skabe overraskende smagsoplevelser for vores kunder," slutter Karen og John Smith.

Fakta
Staarup Haandbryg blev grundlagt i 2010 af Karen og John Smith. Alle øltyperne bliver brygget i en god gammeldags gruekedel som i gamle dage hvor der blev brygget øl på hver eneste gård. I 2011 blev der brygget 13.000 flasker øl af 50 cl. på Staarup Haandbryg. Bryggeriets øl kan købes i midtjyske specielbutikker eller via internetbutikken på www.staarup.dk. Staarup Haandbryg serveres ligeledes på udvalgte restauranter i Midtjylland.

Staarup Haandbryg modtager mange henvendelser fra restauranter og butikker og forventer af antallet af salgssteder vokser betydeligt i 2012.

*) Nordfjends er den nordlige del af Fjends Herred.


Relevant information

http://www.staarup.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Staarup Haandbryg
Staarupgårdvej 1
7840 Staarup, Danmark

  +45 30 16 33 33
  +45 30 16 33 33

http://www.staarup.dk

Modtag nyheder fra Staarup Haandbryg på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater