16/03-10
-
Pressemeddelelse
Påskerejser revet væk
Vinteren trækker ud i uendelighed, og nu er det nok, mener danskerne tilsyneladende. I hvert fald er der lige nu stormløb på rejser til steder i verden med over 20 grader og sol med afgang resten af denne vinter.
I påsken kan charterbranchen melde næsten totalt udsolgt nu. Star Tour vurderer at 25.000 danskere tager i mod solen i påsken. Det er omkring 5000 flere end sidste påske, og det skyldes, at finanskrisen er aftagende.
- Påsken falder tidligt i år, og det betyder, at ikke mange sommerrejsemål er åbnet op endnu. Derfor er der ikke så mange rejser til salg, og de der var, er væk. Star Tour har kun ca. 100 pladser tilbage til Vestkreta, mens Thailand og De Kanariske Øer er totalt udsolgt, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Her holder vi varm påskeferie:
1: De Canariske Øer
2: Thailand
3: Egypten
4: Kreta
5: Tyrkiet
Relevant information
http://www.startour.dk