25/01-11
-
Pressemeddelelse
Pristjek på vinterens populære rejsemål
Vinterens bedste priser på danskernes foretrukne rejsemål
En stor del af vinterens charterrejsende vælger at bo i en ferielejlighed med eget køkken. Men hvad koster det at købe ind på de forskellige destinationer, og hvor rækker pengene længst? Star Tour gav guiderne på fire af vinterens mest populære rejsemål den samme indkøbsseddel med i det lokale supermarked, og priserne viste sig at være meget forskellige:
- Vi ved, der også om vinteren er mange, der foretrækker at bo med et lille køkken på deres charterrejse, sådan at man let kan tilberede et måltid, der kan nydes i fred og ro på balkonen. Vores indkøbstjek viser meget varierende priser med Egypten som den billigste destination, siger
Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Pristjekket blev foretaget på Phuket, i Hurghada, på Tenerife og på Kap Verde og indkøbene bestod alle steder af:
1 liter mælk, et lille glas nescafé, 1,5 liter vand, 4 dåser cola, 1 friskbagt brød til 4 personer, 1 pakke smør, 6 æg, et lille glas marmelade og 4 bægre yoghurt.
Totalprisen for indkøbene blev i billigste rækkefølge:
Hurghada: 57,75 kr.
Phuket: 69,60 kr.
Tenerife: 93,50 kr.
Kap Verde: 170,60 kr.
Pristjek på solstole
Noget som 100 % af alle charterrejsende benytter på ferien er solstole og parasoller. På de fleste hoteller er servicen gratis, men på de offentlige strande koster det som regel lidt at leje to solstole og en parasol for en dag. Star Tour tjekkede prisen på samme vinterrejsemål - billigste først:
Phuket: 35 kr.
Kap Verde: 44 kr.
Egypten: 65 kr.
Tenerife: 110 kr.
Relevant information
http://www.startour.dk