10/02-11
-
Pressemeddelelse
Udsolgte charterfly til varmen!
Det er fyldte charterfly, der flyver omkring 30.000 danskere på varm vinterferie i uge syv og otte. Star Tour melder udsolgt med kun enkelte strøpladser hist og her i de populære vinterferieuger.
- Der er igen sol og varme på vinterferiens største rejsemål, De Kanariske Øer, hvor mere end halvdelen af rejserne går hen i uge syv og otte, og der er 30 grader til de ca. 5000, der tager til Phuket og Krabi i vinterferien. Danskerne gider ikke mere sne og kulde, og der er stadig mange, der ringer - forgæves - for at købe en rejse til varmen i skolernes vinterferie, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Vi har netop nu indsat ekstra fly til Cypern i vinterferien, så vi kan hjælpe de mange der går forgæves, til en plads i solen.
Top fem for danskernes vinterferie rejsemål:
1: Gran Canaria
2: Tenerife
3: Thailand, Phuket & Krabi
4: Fuerteventura
5: Lanzarote
For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 13
Fakta:
Star Tour A/S er Danmarks største rejsearrangør med en markedsandel i 2008 på 19 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende koncern indenfor rejser og rejserelaterede ydelser, TUI Travel PLC med 30 millioner kunder årligt.
Relevant information
http://www.startour.dk