Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/06-11   -   Pressemeddelelse

Singler søger andre singler på ferien

Når singler rejser til udlandet på ferie, er det ikke de store resorts, luksushotellerne eller lejlighedshotellerne, der står højest på ønskelisten. 50 % singler uden børn vil nemlig allerhelst bo på hoteller, hvor der også bor andre singler, mens 40 % singler med børn helst vil bo på hoteller med andre singler med børn, viser ny spørgeundersøgelse foretaget af Star Tour.

- Der er halvanden million danskere, ud af knapt 4 millioner voksne danskere, der lever som singler, og der bliver stadigt flere. Derfor er det vigtigt for rejsebranchen at udvikle ferie- og hotelkoncepter, der appellerer til singler, både med og uden børn, og i den proces, er det nyttig viden for os at have, at singler ikke, som mange andre rejsende, har ting som komfort, all inklusive, høj standard øverst på prioritetslisten, når de vælger deres rejse og hotel. At bo på et hotel, hvor der bor andre singler vægter højere, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Undersøgelsen viser desuden at knapt 40 % singler uden børn vælger små pensionater eller hoteller på ferien, og de rejser mest i efteråret (52 %) og om vinteren (49 %), og mindst i forsommeren og i højsommeren.
Singler med børn rejser mest i skolernes sommerferie (54 %).
For alle singler, både med og uden børn, er de mest populære ferielande Grækenland, Spanien og Thailand.
På ferien spiser singler med og uden børn hovedsageligt ude på lokale restauranter frem for på hotellet, ligesom de foretrækker at tage på udflugter, som de selv arrangerer.

For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour.

Fakta:
Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2010 på 23 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Relevant information

http://www.startour.dk


Pressekontakt


Firma

Star Tour A/S
Gl. Køge Landevej 22
2500 Valby, Danmark

  33 47 90 00
  20 90 24 13

http://www.startour.dk

Modtag nyheder fra Star Tour A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire