Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/12-11   -   Pressemeddelelse

Børnefamilier og generationsrejsende køber sommerrejsen i juledagene


Det er netop i disse dage, at i sær børnefamilier og familier der rejser flere generationer sammen, sætter sig ned og planlægger og indkøber sommerens rejse. De første tendenser for, hvordan sommeren 2012 kommer til at se ud i rejsesammenhæng er klar - den står på Spanien, Tyrkiet og All inklusive hoteller.

- Udsigten til udbetalte efterlønskroner er givetvis med til at sætte gang i rejsesalget lige nu, og vi har på nuværende tidspunkt solgt hver femte rejse til sommer. Ud fra salgstendenserne, kan vi sige, det specielt er børnefamilier og generationsrejser, der booker rejsen nu, og udover Spanien og Tyrkiet er andre billige non Euro lande som Tunesien, Bulgarien og Egypten også med fremme i feltet, fortæller salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

Familiefest i udlandet
En tendens, der er vokset kraftigt de seneste år er, at flere og flere skifter det lokale forsamlingshus og de tre retter mad ud med en ferie til udlandet for flere generationer, når der skal fejres en rund fødselsdag eller et guldbryllup. Star Tour lancerer i den forbindelse et nyt festkoncept, festen du aldrig glemmer, den kommende sommer.

- Vi har solgt knapt 70 festarrangementer til sommer allerede nu - det er omkring 2000 personer, og det viser, at vores festkoncept, der bl.a. betyder, at værten rejser gratis og andre festlige ting, har ramt lige ned i et behov eller ønske, som mange har, og det er mange af den type rejsende, der sidder lige nu, og køber sommerrejsen, mener Stig Elling.

Julen er kickstarten til det helt store sommersalg i januar, der hvert år er den periode, hvor flest køber deres sommerrejse. Star Tour forventer at sælge ca. 50.000 rejser alene i januar, og vil sende ca. 175.000 danskere på ferie i udlandet den kommende sommer.

Fotos af Tyrkiet og Spanien kan downloades her:
http://fritidsresor.citat.se/marketstore/press.jsp?PRESSID=0002984

Relevant information

http://www.startour.dk


Pressekontakt


Firma

Star Tour A/S
Gl. Køge Landevej 22
2500 Valby, Danmark

  33 47 90 00
  20 90 24 13

http://www.startour.dk

Modtag nyheder fra Star Tour A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire