23/04-13
-
Pressemeddelelse
Unge kvinder vil være rejseguider
200 procent stigning i antallet af ansøgninger
Snart er det sommer, og dermed den travleste periode for charterbranchen på hele året. Det kan mærkes på bunken af ansøgninger fra unge, der søger ind som rejseguide. Star Tour har fået 200 % flere ansøgninger end for blot 4 år siden.
- Der er mange unge, der gerne vil eventyret og erfaringen, som et guidejob repræsenterer, og kombineret med en desværre massiv ungdomsarbejdsløshed, er der flere i dag, der kan se det tillokkende i et guidejob for en periode inden en længerevarende uddannelse, for eksempel, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Fakta om ansøgere til guidejobs hos Star Tour - der er landets største charterarrangør:
· Vi modtager over 1000 ansøgninger årligt - en stigning på 200 % de seneste 4 år.
· Vi ansætter ca. 100 personer pr. år
· Gennemsnitsalderen for ansøgere er 23 år for mænd og 22 år for kvinder
· 72 % Kvinder er ansøgere
· 28 & Mænd er ansøgere
· 65 % bor i Jylland
· En guide har hele verden som arbejdsplads og bytter land 2 gange om året
· En guide er ansat i gennemsnit 18 måneder
Fotos kan downloades her:
http://fritidsresor.citat.se/marketstore/press.jsp?PRESSID=0003276
Se også www.blivguide.dk
For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 13
Fakta:
Star Tour A/S er Danmarks største charterrejsearrangør med en markedsandel i 2012 på 28 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.
Relevant information
http://www.startour.dk