Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/02-14   -   Pressemeddelelse

Strygende sommersalg fra Billund

Der bliver ikke sparet på ferien blandt de af Star Tours kunder, der rejser fra Billund til sommer. Firestjernede hoteller og koncepthoteller, der er målrettet forskellige målgrupper, er i højeste kurs.

Star Tour har ca. 11 % flere sommerafgange fra Billund i forhold til sidste år, og salget af rejser går strygende. Der er f.eks. solgt dobbelt så mange rejser med afgang i maj ifht. 2013, og det er Tyrkiet, der er den store vinder med en tredobling, og Kreta med en fordobling jvf. sidste år.

- Det er en stor glæde, at danskere der benytter Billund som afrejselufthavn, i så høj grad vælger Star Tour som rejsearrangør. Vores jyske indsats har virkelig båret frugt, og med egen flybase og et rekordstort program også den kommende sommer, holder vi fast i vores position i Billund, fastslår salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

60 % af de sommerrejser, derpå nuværende tidspunk er solgt med afgang fra Billund, er købt af børnefamilier.
53 % af alle solgte sommerrejser går til et af Star Tours egne koncepthoteller, som f.eks. Blue Village for børnefamilier, og hele 90 % går til hoteller, er kun kan fås med Star Tour, og som er målrettet forskellige behov og ønsker, såsom "tæt på det meste", "direkte på stranden" osv.

- Vores kunder fra Billund går efter komfort og hoteller af høj standard. Det er vigtigt for dem, at ferien starter med det samme, de kan slappe af og nyde fra dag 1, og at de får opfyldt alle drømmene omkring ferien. Det handler i høj grad om at vælge det rigtige hotel, mener Stig Elling.

Top 10 over mest populære sommerdestinationer fra Billund målt på salget pt.
1: Kreta, 2: Mallorca, 3: Tyrkiet, 4: Cypern, 5: Gran Canaria, 6: Rhodos, 7: Bulgarien, 8: Egypten, 9: Menorca, 10: Samos.

###

Fakta:
Star Tour A/S er Danmarks største charterrejsearrangør med en markedsandel i 2012 på 28 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Pressekontakt


Firma

Star Tour A/S
Gl. Køge Landevej 22
2500 Valby, Danmark

  33 47 90 00
  20 90 24 13

http://www.startour.dk

Modtag nyheder fra Star Tour A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire