Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/04-14   -   Pressemeddelelse

Torben Skov er Danmarks uofficielle rekordholder i charterrejser



Det startede med en tur til Costa Del Sol med Tjæreborg i 1965, og siden da har 72-årige Torben Skov rejst og rejst. Indtil videre er det blevet til 78 lande, ca. 400 charterrejser, et par jordomrejser og en del rundrejser. I går var Torben Skov på besøg i Star Tours butik på Rådhuspladsen i København, for at hilse på Stig Elling, og blive fejret med bobler, kage og en gratis rejse.

- De sidste 25 år har jeg udelukkende rejst med Star Tour, og det gør jeg ca. 8-9 gange hvert år. Minrekord er 13 rejser på et år. Indtil videre er det blevet til 200 rejser medStar Tour, og derfor blev jeg inviteret herind til lidt fejring. Det er da dejligt, mener Torben Skov, der benyttede chancen til at bestille de næste fire rejser, når nu han var i butikken.

Torben Skov har tidligere arbejdet 16 år på Thulebasen, hvor han tjente godt, Han bor i Skibby, men foretrækker et af sine andre "hjem", nemlig Tyrkiet, Rhodos eller Hurghada i Egypten.

- Jeg har jo fundet mine favoritsteder, som er der, hvor jeg føler mig mest hjemme. Jeg har masser af bekendte de steder, kan lide hotellerne og den gode service, og når jeg gårmine lange ture falder jeg i snak med en masse mennesker. Jeg taler bl.a. ret godt tyrkisk efterhånden. Sådan kan jeg lide det, siger Torben Skov.

Salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, skålede og forærede Torben Skov den næste rejse gratis.

- Det er jo noget helt særligt, det her med Torben. I mine 50 år i branchen, har jeg aldrig hørt om nogle, der har rejse på så mange charterrejser, og jeg er overbevist om, at der ikke er nogle, der kommer i nærheden af Torbens rekord. Det er jo lige til Guinness Rekordbog, og det skal fejres, siger Stig Elling.

###

Star Tour A/S er Danmarks største charterrejsearrangør med en markedsandel i 2012 på 28 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Pressekontakt


Firma

Star Tour A/S
Gl. Køge Landevej 22
2500 Valby, Danmark

  33 47 90 00
  20 90 24 13

http://www.startour.dk

Modtag nyheder fra Star Tour A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire