Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/03-15   -   Pressemeddelelse

Tyrkiet har dækket op til et comeback

Efter et par år med færre danske rejsende til Tyrkiet, forventer Star Tour fremover, at landet imellem Asien og Europa igen vil vokse som turistdestination.

Tyrkiet har de seneste år oplevet en nedgang af danske turister fra 2013, hvor niveauet toppede med 286.000 rejsende. Den danske rejsebranche har ganske enkelt haft for mange rejser til Tyrkiet og har som et resultat måttet fjerne en del flyafgange.
Men ifølge landets største charterbureau, har landet gennemgået en god udvikling og er nu igen klar til at invitere flere danskere på tyrkisk te og meze.
- I sidste uge solgte vi hele 2.000 rejser til Tyrkiet, så vi kan se, at det igen går den rigtige vej. Danskerne tager godt imod, at der er kommet flere hoteller at vælge imellem, og så spiller det også ind, at vi generelt får meget for pengene i Tyrkiet, siger Nikolai Johnsen, pressechef i Star Tour.

Der er især den populære Antalya-kyst, der har oplevet en omfattende renovering af hoteludbuddet, og Star Tour peger på, at Tyrkiet generelt er den turistdestination med den mest danskervenlige udvikling i hotellerne. For samtidig med ombygningen af hotellerne har tyrkerne haft lejlighed til at indrette hotellerne efter tendenserne i danskernes behov.
Ifølge Star Tour er tendensen i Tyrkiet nemlig, at danskerne vil have hoteller med ét klart fokus på enten aktiv ferie, familie eller romantik i stedet for en sammenblanding af mulighederne.
- Danskere på parferie i Tyrkiet vil ofte gerne undgå børn, så til dem har vi fået helt børnefrie områder og hoteller. Omvendt vil familierne gerne have det hele med i form af vandland på hotellet og klubber med aktiviteter for børnene. Der er det en fordel at have nye hoteller, hvor opdelingerne er tænkt ind på forhånd, siger Nikolai Johnsen, der selv lige har booket en uges ferie i Fethiye i Tyrkiet.

En anden stærk tendens i Tyrkiet er det såkaldte Swim Up-koncept i Tyrkiet, hvor man får sin egen pool lige uden for hoteldøren. I Tyrkiet er der nemlig i de seneste år kommet en række nye hoteller med privat pool, og Star Tour har nu i alt 16 hoteller med det bekvemme Swim Up.
Endelig er en stærk tendens i Tyrkiet all inclusive-konceptet, som 6 ud af 10 gæster i Tyrkiet vælger. Det gør Tyrkiet til den mest all inclusive-venlige destination for danskerne. Star Tour flyver til 4 lufthavne i Tyrkiet med afgange fra København, Billund og Aalborg.
3 hoteller med skarpe koncepter

- Sensatori Fethiye, en sand sanseoplevelser med forskellige zoner til forskellige oplevelser
- Blue Couples Barut Andiz, romantik for 2 med de bedste gæsteanmeldelser
- Blue Village Pascha Bay, rendyrket familiehotel med aktiviteter og nu også private pools

Fakta - danske rejsende til Tyrkiet
2015: 215.000 (forventet)
2014: 263.000
2013: 286.000
2012: 277.000
2011: 264.000

Pressekontakt

Nikolai Gaardboe Johnsen
Pressechef
  +45 33 47 90 75

Firma

Star Tour A/S
Gl. Køge Landevej 22
2500 Valby, Danmark

  33 47 90 00
  20 90 24 13

http://www.startour.dk

Modtag nyheder fra Star Tour A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire