Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/09-12   -   Pressemeddelelse

Eks-Depeche Mode medlem kommer til Danmark

Alan Wilder, bedst kendt fra sin tid i Depeche Mode som keyboardspiller og producer i perioden 1981-1995 kommer til København, dels for at holde ferie, men mest af alt for at vise sin koncertfilm, et musikalsk projekt Recoil, som har 25-års jubilæum.

Den 10. november gæster han Empire Bio i København for at vise filmen "Recoil: A Strange Hour in Budapest", der blev lavet ud fra en Recoil-turne i 2010. Bagefter er der mulighed for publikum at stille spørgsmål til Alan Wilder i biografen, og efter kan man få autografer, tage billeder og feste med Alan Wilder til en efterfest som løber op i over 400 fans, som fejrer hans arbejde gennem de mange år.

Alan:" Jeg kommer til København, fordi jeg har mange gode minder fra vores turnerer der med Depeche Mode, og elsker byen. Det er ikke så længe siden jeg var der på ferie. Faktisk kun 2 måneder siden, og jeg var bl.a. i Zoologisk Have med min kæreste, Britt og vores 9 måneders datter, Clara Lake. Alan har to børn fra tidligere ægteskaber.

Filmen varer 84 min., og er filmet i den seneste HD-teknologi. "Filmen er virkelig flot, siger Alan stolt om sin film. Recoil blev skabt i 1986 med en eksperimenterende ep med to sange på, der fangede pladeselskabet Mute Records' opmærksomhed, og blev udgivet som et minialbum. I 1988 udkom så fuldlængdepladen "Hydrology". I starten af 90'erne var Alan Wilder med til at indspille og producere de to meget succesrige Depeche Mode-album "Violator" (1990) og "Songs of Faith and Devotion" (1993), inden han i 1995 forlod bandet efter 14 år grundet utilfredshed med samarbejdet i gruppen. Siden er det blevet til fire album med Recoil: "Unsound Methods" i 1996, det meget anmelderroste "Liquid" fra 2000, "subHuman" fra 2007 og "Selected" fra 2010, som er en samling af klassiske Recoil-sange udvalgt af Wilder.

Flere billetter sat til salg
Første visning i sal 1 i Empire bio blev udsolgt på få dage, og nu er der sat en anden visning i sal 2, for dem som ikke nåede at få fingrene i en billet til den første. Samme aften, og næsten samme tid. Efterfesten bliver bare dobbelt så stor, og Alan er æret. " Jeg er virkelig overrasket og æret over, at det gik så stærkt, og danskerne vil bruge deres tid på mig og min film. Jeg glæder mig til at hilse på jer, vise min film og feste med jer d. 10. november. Måske ved du allerede hvad du vil spørge Alan Wilder om?

Til efterfesten d. 10. November spiller svenskeren, dj Fredrik Svensson, som Alan Wilder har brugt flere gange.

Trailerlink må gerne bruges, da Alan Wilder selv ejer rettigheder, og jeg har godkendelse af AW!

Billetter kan købes på Empire Bios hjemmeside. www.empirebio.dk. De koster 135 kr. inkl. billet, velkomstdrink, og efterfest.

Relevant information




Pressekontakt


Firma

Star World PR & Concerts
Erik Eriksens Gade 9, 3 th
2300 København S, Danmark

  +45 50 51 45 60
  +45 50 51 45 60


Modtag nyheder fra Star World PR & Concerts på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire