Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/09-14   -   Pressemeddelelse

Kool & the Gang inviterer til Funky Friday i Falconer

Er du klar til ÅRETS FEST? - Så er det snart, nærmere d. 5.september i Falconer Salen i København!

Ét af verdenshistoriens største soul-funk bands, Kool & the Gang kommer til byen, og dermed bliver Danmarks Største Discofest en realitet, som du med statsgaranti aldrig vil glemme, udtaler PR Agent, Jeannie Mortensen.

Det tolv mand store orkester med uopslidelige hits som "Celebration", "Get Down On It", "Fresh" og "Ladies Night" på samvittigheden, forvandler Falconer i København til et sydende disco-mekka med tungt tryk på retro-pedalen.

Forældre til One Direction-teenagere har hermed for en gangs skyld chancen for SELV at feste, synge og danse igennem, som var tiden skruet tilbage til 1979.

Søskende-discogruppen, Sister Sledge (backet op af fuldt live-band), og kendt fra hits som "He's The Greatest Dancer", "We Are Family" og "Lost In Music", kan opleves som overlegen og overskudsagtig support. Herefter vil Kool & the Gang kaste legende-glans over festen, smide hits-på-hits på bålet, og i dén grad sætte ild til, hvad der med uden tvivl bliver en bragende "Funky Friday".

Robert "Kool" Bell & co. ankommer til København med et bagkatalog af klassikere, der kan gøre enhver hitmager grøn af misundelse.

Kool & the Gang blev dannet i 1964 som et jazzorkester, og brød for alvor igennem ti år senere med hits som "Hollywood Swinging", "Higher Plane" og "Jungle Boogie". Senere ramte Kool & the Gang en sand guldåre med en blødere og mere poppet R&B-stil, som kastede mesterværker som " Joanna" og "Cherish" af sig. Til dato har Kool & the Gang solgt mere end 70 millioner albums, så der er lagt op til en optræden med hits så langt øjet rækker. Et godt råd: Sørg for at skrue fusserne ned I de helt rigtige dansesko på fredag den 5. september.

Og vanvids-festen stopper end ikke ved Kool & the Gang og Sister Sledge. Før, imellem og efter live-koncerterne, vil Danmarks bedste DJ's, Dan Rachlin, Joakim Hediger, Lille Lars, Tino Thorsøe, Katrine Ring og Frank Ryle påtage sig rollerne som fyrværkerimestre - og bombe det ene hit efter det andet udover Falconer Salen. Det bliver nonstop-partytime i et pulserende disco-palads. Pauserne kan nydes I baren, som holder stilen med de bedste 80'er cocktails, så som Pernod og rød sodavand, Malibu rom og cola - samt alskens farverige cocktails: Kool Tom Collins, Sister Red Queen, Soul Carribean Breeze m.fl.

Det er årets helt store chance for at slippe din indre disco-diva løs. Find 70-80'er tøjet frem, så du kan medvirke til en aften med Glam, Glitter og Glamour.

THE AFTERPARTY på Park Nightclub for Sister Sledge og Kool & the Gang

23.00-05.00 - Officielt Afterparty på Park Nightclub, Østerbrogade 79, 2100 Kbh Ø
Line-Up til Afterparty: Joakim Hediger, Phil Jones, Emil Degner - og special DJ gueststar
FUNKSTAR DE LUXE. Live optræden: Temu (US) og James Sampson (US/DK )

Når koncerten I Falconer Salen er slut, vil busser køre gæsterne videre til Afterparty på Park Nightclub, og også hér er lagt op til overraskelser - især for de amerikanske artister og gæster. Her vil Funkstar DeLuxe, Joakim Hediger, Frank Ryle, Phil Jones være bag DJ-pulten - og Temu (US) og James Sampson (US/DK ) optræder live I løbet af natten. Sister Sledge og medlemmer af Kool & the Gang - som aldrig misser chancen for en svedig fest - kan se frem til en Studio 54-nat i København, hvor discokugler og hits fra 70'erne og 80'erne samt fantastiske smagfulde og farverige cocktails med navnene Kool Tom Collins, Sister Red Queen, Soul Carribean Breeze m.fl.vil flyde i baren og på bordene.

Det hér er festen, du IKKE under nogen omstændigheder vil gå glip af. Pris i døren 150 kr.

I forsalg og uden om køen 125 kr. plus gebyr. Den første time ml. 23-24 er der FRI bar i husets spiritus som laver 80'er drinks som Pernod & Rød sodavand, Malibu Rum & Cola, Jameson Whisky, Beefeater Gin og Royal Beer.

Billetsalget til concert og Afterparty er i gang her:
http://www.billetnet.dk/artist/kool-the-gang-tickets/954

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/624356940982047/?fref=ts

VARM OP HER: Kool & the Gangs' "Get Down On It" https://www.youtube.com/watch?v=2xJWQPdG7jE

Sister Sledge's "He's the greatest dancer"
https://www.youtube.com/watch?v=U-GcL1Cd5b4

Presse: Kontakt PR agent Jeannie Mortensen for mulighed for interviews med artisterne
Kool & the Gang - Sister Sledge samt Funkstar DeLuxe d. 4 og 5. september.

PR billeder. Kool & the Gang - Ja, the er med lille t.
Fotograf hvis I skal bruge billeder fra d. 5. september: FREELANCE FOTOGRAF THOMAS NIELS THOMSEN - 40 50 39 84 - TNT@TNT-FACTORY.DK

Billeder


Pressekontakt

Jeannie Mortensen
Promoter
  +45 50 51 45 60

Firma

Star World PR & Concerts
Erik Eriksens Gade 9, 3 th
2300 København S, Danmark

  +45 50 51 45 60
  +45 50 51 45 60


Modtag nyheder fra Star World PR & Concerts på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater