Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/01-11   -   Pressemeddelelse

Kirkebøger igen til rådighed online for alle interesserede

En af dansk kulturarvs store publikumssucceser - websitet Arkivalieronline - stiller igen hele samlingen af indscannede kirkebøger til rådighed på nettet.

I 2010 blev en række kirkebøger midlertidig fjernet fra Arkivalieronline, fordi de indeholdt personnumre, der ikke må offentliggøres.

Alle kirkebøgerne er nu renset for personnumre og tilbage på websitet til glæde for de mange brugere.

Arkivalieronline er en service fra Statens Arkiver, der giver adgang til indscannede kirkebøger og folketællinger direkte på nettet. I 2010 havde Arkivalieronline i gennemsnit ca. 150.000 besøg hver måned.

Frivillige hjælpere
Det er en række frivillige hjælpere fra foreningen DIS-Danmark, der kan takkes for at kirkebøgerne igen er til rådighed.

De frivillige har gennemgået kirkebøgerne efter særlig tilladelse og underkastet tavshedspligt. Hver enkelt side i kirkebøgerne er blevet gennemgået, det drejer sig om i alt 778.623 sider i 3235 kirkebøger, og der er fundet personnumre på 5668 sider i 302 kirkebøger.

Dette meget omfattende stykke arbejde har kun kunnet lade sig gøre takket være de frivillige hjælpere. Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler:

"Både Statens Arkiver og brugerne af Arkivalieronline er yderst tilfredse med, at alle kirkebøgerne igen er til rådighed på nettet. Det er et meget omfattende stykke arbejde, der er blevet udført, og det har kun været muligt takket være de frivillige hjælpere fra DIS-Danmark, som vi skylder stor tak.

Dette projekt har vist os at der er store muligheder i at samarbejde med vores meget engagerede brugere til gavn for begge parter."

Yderligere information
Chefkonsulent Poul Olsen, po@ra.sa.dk, Telefon: 33 92 23 03, eller
Rigsarkivar Asbjørn Hellum, ahe@ra.sa.dk, Telefon: 33 92 23 35.

Download foto til pressebrug her: http://www.sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/nyhedsoversigt/kirkeboger_igen_til_radighed_online_for_alle_interesserede/pressefoto



Relevant information

http://www.sa.dk


Pressekontakt


Firma

Statens Arkiver
Rigsdagsgården 9
1218 København K, Danmark

  33 92 33 10

http://www.sa.dk

Modtag nyheder fra Statens Arkiver på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater