Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/04-12   -   Pressemeddelelse

Oplysninger om dit hus direkte i dagligstuen

Hvis du vil vide, hvem der tidligere har ejet dit hus, hvad de lånte til huset, og hvad ejendomsvurderingen var, så kan du på www.arkivalieronline.dk nu finde nogle af oplysningerne. Det fremgår også, om der er tinglyst servitutter eller deklarationer på ejendommen.

Fra nu og frem til udgangen af april måned lægger Statens Arkiver tingbogsoplysninger ud fra hele landet på nettjenesten Arkivalieronline. Oplysningerne er frit tilgængelige for alle.

Oplysningerne vil være anvendelige i forbindelse med slægtsforskning, men også nuværende ejere eller mere professionelle brugere som ejendomsmæglere og andre vil kunne bruge oplysningerne.

Om Rolfsvej 10 på Frederiksberg i København, kan du for eksempel få oplyst, at ejendommen i 1928 blev købt af konfekturehandler Mourits Jensen. Prisen var 113.800 kroner. Han solgte dog allerede i 1933 ejendommen for 126.500 kroner.

Det materiale, der lægges ud, er scanninger af de tingbøger, som anvendtes i perioden 1927 til 1990´erne. Tidligere var det kun muligt, at se tingbogsoplysningerne ved henvendelse til det lokale tinglysningskontor.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler:

"Vi har valgt at modtage de scannede tingbøger for med det samme at kunne stille dem til rådighed for alle i hele Danmark, 24/7. Vi har i de seneste år kraftift udvidet mængden af arkivalier, som kan ses på nettet. I de kommende år vil vi arbejde på at stille endnu flere arkivalier til rådighed på samme måde, så folk så at sige kan gå på skattejagt i Statens Arkivers samlinger hjemme fra deres dagligstue."

Arkivalieronline

Www.Arkivalieronline.dk er en service fra Statens Arkiver, der giver adgang til indskannede arkivalier direkte på nettet.

Yderligere oplysninger

Rigsarkivar Asbjørn Hellum, telefon: 41 71 73 06.
Arkivleder Jesper Thomassen, telefon: 87 27 02 12.


Relevant information

http://www.sa.dk


Pressekontakt


Firma

Statens Arkiver
Rigsdagsgården 9
1218 København K, Danmark

  33 92 33 10

http://www.sa.dk

Modtag nyheder fra Statens Arkiver på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater