Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/04-12   -   Pressemeddelelse

Europæiske byer mellem vikingetid og industrialisering

Byer spillede en væsentligt større rolle i ældre tiders samfund, end man skulle tro ud fra deres beskedne befolkningstal. Det fremgår af en ny bog skrevet af forsker fra Rigsarkivet.

"Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca. 1800", der lige er udkommet, handler om den nordiske byudvikling i et europæisk perspektiv.

Før industrialiseringen i 17-1800-årene havde langt de fleste byer i Europa mindre end 5.000 indbyggere, og i næsten alle stater boede mere end ¾ af befolkningen på landet. Men byerne var politiske og administrative centre og knudepunkter for udveksling af varer og kultur.

Handel med oplandet var den vigtigste rolle for en meget stor del af byerne, men mange steder havde en særlig funktion som fx havne-, mine- eller fæstningsby afgørende betydning for byens økonomiske og sociale liv.

Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca. 1800 indeholder bl.a. beskrivelser af:
- forskellige bytyper og af, hvad det overhovedet vil sige at være en by
- 5 vigtige faser i den europæiske urbaniserings historie
- statsmagtens betydning for byudviklingen i forskellige stater
- markedshandelens rolle i det økonomiske kredsløb
- modeller for det økonomiske samspil mellem byer - samt hvordan disse modeller er blevet brugt i praksis
- forskelle og ligheder mellem byudviklingen i udvalgte dele af Europa - bl.a. Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor udviklingen har tegnet sig meget forskelligt.

Bogen sammenfatter en lang række forskningsresultater fra de sidste 30-40 år og kan derfor betragtes som en generel introduktion til nyere byhistorisk forskning i Europa.

Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca. 1800 er skrevet af arkivar og seniorforsker, ph.d., Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet. Bogen er udgivet af Dansk Center for Byhistorie og forhandles af museet Den Gamle By. Prisen er 200 kr. incl. moms. Bogen er på 293 sider.

Bogudgivelsen fejres ved en reception i Rigsarkivets foredragssal, Harsdorffsalen, den 25. april 2012, kl. 15. Indgang ved Tøjhusgade 1. Alle er velkomne.

Yderligere information
Arkivar Jørgen Mikkelsen, jm@sa.dk, telefon 41 71 72 33.



Relevant information

http://www.sa.dk


Pressekontakt


Firma

Statens Arkiver
Rigsdagsgården 9
1218 København K, Danmark

  33 92 33 10

http://www.sa.dk

Modtag nyheder fra Statens Arkiver på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater