08/05-12
-
Pressemeddelelse
Statens Arkiver tager temperaturen på den digitale forvaltning
Med rapporten "Informationer og systemer i det offentlige" stiller Statens Arkiver for første gang sin viden om status for den digitale forvaltning i det offentlige samlet til rådighed. En af konklusionerne er, at koncern-ESDH-løsninger er på retur.
I rapporten får du blandt andet svar på, hvordan sammenlægningen af myndigheder påvirker deres systemer, og hvordan det i praksis går med informationerne i myndighedernes ESDH-systemer. Du kan også læse mere om de systemer, som myndighederne har anmeldt eller afleveret til Statens Arkiver.
Rapporten baserer sig på den unikke viden om forvaltningens informationshåndtering, som Statens Arkiver opsamler i arbejdet med at sikre sporene af den moderne forvaltning.
Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler:
"Vi vil gerne dele denne vigtige indsigt med andre for at sætte fokus på, hvordan forvaltningens informationshåndtering kan ske på en måde, der er til gavn for både forvaltningen selv og for de fremtidige arkivbrugere. Statens Arkiver er både i kontakt med de myndigheder, som er i front ved hurtigt og sikkert at tilegne sig nye teknologier, og med myndigheder, som af forskellige grunde baserer deres informationshåndtering på kendte og velafprøvede teknologier."
Rapporten kan ses på http://www.sa.dk/content/dk/forskning_og_udvikling/digital_arkivering
Yderligere information
Arkivchef Kirsten Villadsen Kristmar, Rigsarkivet, telefon 41 71 72 28, kvk@sa.dk
Relevant information
http://www.sa.dk
Firma
Statens Arkiver
Rigsdagsgården 9
1218 København K,
Danmark
33 92 33 10
http://www.sa.dk