Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/08-09   -   Pressemeddelelse

Fugt i bygninger, ny viden, færre skader

Bygningsreglement 2008 stiller skærpede krav om at bygninger opføres fugtsikre. Derfor er den nye SBi-anvisning 224, 'Fugt i bygninger' netop kommet på gaden. Anvisningen afløser den meget anvendte SBI-anvisning 178, 'Bygningers fugtisolering'.

"Fugt er den væsentligste årsag til skader i byggeriet, idet det anslås at fugtskader udgør ca. 2/3 af alle bygningsskader. Fugtskader koster hvert år samfundet langt over en milliard kroner", siger seniorforsker Erik Brandt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

Fugt kommer fra oven som nedbør, fra neden som grundfugt og indefra som kondens. Fugt kan aldrig undgås, men kan håndteres ved at konstruere fugtsikkert. Skærpede krav til indeklima og varmeisolering har kun gjort det endnu vigtigere at bygge fugtsikre huse.

Der har gennem de seneste 30 år været megen polemik om dampspærrer, undertage, vindspærrer og andre bygningsdele der er med til at skabe fugtsikre huse. Med myndighedernes krav til fugtsikkerhed og lufttæthed er udførelsen af disse bygningsdele blevet mere krævende. Det gælder både projekteringen, fordi konstruktionerne i nogle tilfælde er blevet mere komplicerede, og udførelsen, som i mange tilfælde kræver mere omhu, bl.a. for at sikre lufttætheden.

SBi afholder 1. oktober et seminar om den nye SBi-anvisnings hovedtemaer, gennemgået af anvisningens forfattere. Der er masser af ny viden at hente, bl.a. om kritisk fugtindhold, de nye fugtbelastningsklasser, fugtberegninger og konstruktiv fugtsikring. På seminaret, ligesom i anvisningen, gennemgås både teori og praksis. Med andre ord: Sikre løsninger der virker.

Tilmelding og yderligere information om fugtseminaret :
http://www.sbi.dk/arrangementer/kommende-arrangementer/resolveuid/6b7d41b882651007456a07ff31efd211

Den nye SBi-anvisning 224, 'Fugt i bygninger', kan bestilles på sbi.dk (udkommer 27.august).

For mere information : http://www.sbi.dk/arrangementer/kommende-arrangementer/fugt-i-bygninger-ny-viden-ferre-skader

Relevant information

http://www.sbi.dk


Pressekontakt


Firma

Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm , Danmark

  45 9940 2262
  45 2812 8675

http://www.sbi.dk

Modtag nyheder fra Statens Byggeforskningsinstitut på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire