12/11-10   -   Pressemeddelelse

Veje til tryghed i de multietniske boligområder

Landets store almene boligbebyggelser har gennem tiden fået heftet forskellige betegnelser på sig: ghettoer, problemramte eller udsatte boligområder er nogen af dem.

På Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet bruger forskerne betegnelsen multietniske boligområder, for det er det, områderne er. Multietniske boligområder er netop karakteriseret ved at have en stor andel af beboere med mange forskellige etniske baggrunde. De kan rumme op mod 60 forskellige nationaliteter og tilsvarende kulturer.

"Ghettobetegnelsen er lig med dårlig omtale i medierne og kan have en negativ indvirkning på beboernes holdning til deres boligområde. Det medieskabte og unuancerede billede af de faktiske forhold med et skævvredet fokus på vold og hærværk er med til at fastholde områdernes negative omdømme", siger seniorforsker Knud Erik Hansen, der har arbejdet med multietniske boligområder i mange år.

Gode råd til at komme videre
I medierne diskuteres livligt i denne tid, hvordan man bedst kan sætte ind over for den utryghed, de mange beboere i boligområderne til stadighed oplever i deres hverdag på grund af hærværk, chikane og kriminalitet begået af nogle at de unge i områderne.

En ny forskningsrapport 'Livet i multietniske boligområder' fra SBi giver et billede af livet, som det til daglig udfolder sig i boligområderne. På den baggrund præsenterer rapporten en række konkrete anbefalinger til områdemedarbejdere, boligadministratorer, lokalpoliti og aktive beboergrupper om, hvordan man kommer videre med at løse problemerne, bl.a. ved hjælp af konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. Anbefalingerne vil også være til gavn for myndigheder og beslutningstagere.

Utrygheden fylder meget i hverdagen
Dagligdagen i områderne medfører for det meste ikke problemer. Selv om der bor mange såkaldte resursesvage med en række sociale problemer, hvori arbejdsløshed ofte indgår, så er det langt fra alle fra disse beboergrupper, der giver anledning til problemer. Det er tværtimod kun ganske få husstande, der skiller sig ud med negativ adfærd, som fx utilpassede børn og unge, uvaner med at kaste affald på uautoriserede steder, samt manglende modtagelighed over for henvendelser om at overholde god ro og orden. Især de unge uromagere skaber bekymring og irritation blandt de voksne beboere. De færreste voksne beboere er utrygge ved at færdes i områderne, men de er udpræget bekymrede for, at deres egne børn skal komme i dårligt selskab.

En tidligere undersøgelse fra SBi peger på, at det kun er få pct. af boligområdernes husstande, der rummer de egentlige ballademagere, og det er dermed et lille fåtal, der gør livet surt for det store flertal.

Forskerne anbefaler at yde en særlig og målrettet indsats over for de få problematiske husstande gennem hjælp til beboerne med at få et arbejde, hjælp til at finde sammen med andre beboere om fælles aktiviteter, eller hjælp til sprogundervisning. Dette vil styrke beboerne, så de kan fungere bedre i det danske samfund, og det vil kunne bidrage væsentligt til, at områderne bliver mere velfungerende.

Over for de unge bør der sættes forebyggende ind. Her er det af stor betydning, at både beboere, områdemedarbejdere og lokalpolitiet oparbejder et personligt kendskab til og en god dialog med de unge. Der skal være helhed og sammenhæng i indsatserne, og man skal vejlede og handle ud fra de samme retningslinjer og mål, for at de unge ikke skal falde tilbage i kriminalitet.

En anden undersøgelse fra SBi har tidligere vist, at over for de mindre børn giver det gode resultater allerede ved skolestart at få forældrene i tale i form af et hjemmebesøg. Her kommer skolen eller en anden myndighed i direkte kontakt med forældrene og kan fortælle om forældrenes medansvar for, at deres børn får succes i skolen og dermed har bedre mulighed for at styre uden om det dårlige selskab.

Mange områder at sætte ind over for
Rapportens anbefalinger dækker et bredt spektrum af indsatser, hvor det er muligt at sætte ind med forbyggende foranstaltninger.

"Erfaringer viser, at selv om udfordringerne i multietniske boligområder kan synes komplekse og omfattende, kan et forebyggende arbejde, der involverer et bredt og tværgående felt af børn, unge, deres forældre, skoler og institutioner, områdemedarbejdere og boligselskaber, myndigheder og politi, bidrage til at forebygge konflikter og dermed løfte et boligområde indefra", siger Knud Erik Hansen.

Forskerne bag den nye rapport understreger, at de mange forskelligartede ude fra kommende forsøg på at løse problemerne ofte ikke har særlig god og varig virkning, fordi man i projekterne ikke har det fornødne lokalkendskab

Alle anbefalingerne kan ses i rapporten 'Livet i multietniske boligområder', der kan downloades fra sbi.dk/boligforhold/boligområder.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Knud Erik Hansen eller forskningschef Hans Thor Andersen.

Yderligere information :
Knud Erik Hansen, Seniorforsker, cand. polyt et art., 99 40 22 92 / 23 60 56 85
Hans Thor Andersen, Forskningschef, 99 40 22 71

Læs mere om 'Livet i multietniske boligområder'.

Relevant information

http://www.sbi.dk